Leder af Digitalisering & IT

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en erfaren leder med forstand på IT, digitalisering og forretningsudvikling? Kan du gå forrest i ambitionen om at sikre effektiv anvendelse af IT og digitale værktøjer til at udvikle en hel organisation? Vil du være en del af en organisation i udvikling, der arbejder efter at skabe de bedste resultater for vores borgere og virksomheder? 
Så er stillingen som leder af Digitalisering & IT i Fredericia Kommune helt sikkert noget for dig.

Fredericia Kommune samler pr. 1. maj 2024 Digitalisering & IT i en samlet afdeling
Vi søger i den forbindelse en erfaren leder med stærke kompetencer indenfor digitalisering til at stå i spidsen for afdelingen. Afdelingen er placeret som en af tre afdelinger i den centrale stab Økonomi og IT.

Digitalisering er på dagsordenen alle steder og giver mange nye muligheder. Det skal være med til at supplere, så vi har hænder nok, og samtidig kan det give en bedre service til borgere og virksomheder. Hvis vi udnytter vores potentiale og får implementeret det helt rigtigt, kan det være en stor del af svaret på ovenstående udfordring. I Fredericia har vi en ambition om at udnytte de mange muligheder og skabe resultater til gavn for borgere og virksomheder. Alt er gjort klar, og vi skal sammen med dig nå til næste niveau.

De seneste år er der arbejdet med at skabe en stærkere organisering omkring samspillet mellem IT-afdelingen og resten af organisationen
Det sker blandt andet gennem et IT og Digitaliseringsudvalg med deltagelse af fagchefer og en direktør, hvor prioritering og afvejning af nye initiativer kan drøftes i forhold til at sikre bedst mulig gevinst i forhold til de investerede ressourcer. Der er igangsat en samling af alle IT-softwarebudgetter til IT-afdelingen ligesom en løsning til registrering af software har set dagens lys. Der ligger et stort fokus på at optimere porteføljen og brugen af IT-systemer og skabe råderum til investeringer. Her vil den nye leder af Digitalisering & IT få en nøglerolle i forhold til at sikre den videre proces.

Med budgetforliget for 2024 blev der afsat midler til at sætte yderligere fart på arbejdet med velfærdsteknologi og automatisering i kommunen. Det primære ansvar for arbejdet ligger i afdelingen Økonomi og Automatisering, men ligesom øvrige digitaliseringsindsatser er det helt afhængigt af en stærk understøttelse fra Digitalisering & IT i forhold til det digitale fundament, der skal understøtte arbejdet. 

Det er derfor afgørende at en ny leder har et stærkt fokus på samspillet mellem forretningsudvikling og digitalisering og er i stand til at balancere hensynet til effektiv og stabil drift med hensynet til behovene i resten af organisationen. 

Derudover forventer vi, at vores nye leder af Digitalisering & IT

  • har solid erfaring med de fællesoffentlige systemer, organisering og rammearkitektur
  • har erfaring med forretningsudvikling gennem digitalisering samt forståelse for IT-infrastruktur og  -arkitektur
  • har en relevant videregående uddannelse og gerne suppleret med en lederuddannelse
  • er drevet af at skabe resultater gennem relationer og samarbejder 
  • kan begå sig på alle niveauer af organisationen
  • vil indgå aktivt i en ledergruppe, som kun via tæt samarbejde og fælles drøftelser kan lykkes
  • motiveres af at tænke strategisk og samtidig skride til handling for at nå resultaterne
  • kan formidle komplicerede og tekniske problemstillinger på en letforståelig måde – både mundtligt og skriftligt
  • er fleksibel, nærværende og troværdig
  • har ordentlighed som et overordnet pejlemærke
  • har solid erfaring med personaleledelse
  • kan motivere og lede fagligt dygtige og ambitiøse medarbejdere.

Om afdelingen
Digitalisering & IT består af 20 medarbejdere fordelt på tre teams: IT-Support, IT-Drift og Digitalisering. Du bliver understøttet af en erfaren IT-driftsleder med ansvar for IT- Support samt Drift og arkitektur, mens Digitaliseringsteamet vil få direkte reference til dig.

Digitalisering & IT er placeret i staben Økonomi og IT som en af tre afdelinger. De to øvrige afdelinger er Økonomi & Automatisering samt Budget & Analyse. Du vil indgå i en stærk ledergruppe med et stort fokus på det tværgående samarbejde.

Vil du vide mere
Kontakt stabschef Rune Wentzel Helms, 4023 0242, rune.helms@fredericia.dk

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om fuldtidsstilling.

Tiltrædelse senest 1. maj 2024.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde 1. samtale 15. marts og 2. samtale 22. marts 2024.

Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal forvente at gennemføre en personprofil og evt. løse en case.

Ansøgningsfrist 
7. marts 2024.

Send ansøgning online - benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990930

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet