Sydøstjyllands Politi anholder mand efter indsats i Fredericia

dato

En 61-årig mand er blevet anholdt i Vendersgade i Fredericia. Politiet er fortsat til stede og beder borgere om at følge politiets afspærringer og anvisninger.

Onsdag kort efter klokken 09.00 har Sydøstjyllands Politi anholdt en 61-årig mand i Vendersgade i Fredericia.

 

Forud for anholdelsen har politiet siden tirsdag aften været massivt til stede i Vendersgade. Hverken den 61-årige mand eller politiansatte kom til skade i forbindelse med anholdelsen.

 

Baggrunden for indsatsen og den efterfølgende anholdelse var, at Sydøstjyllands Politi tirsdag klokken 18.37 modtog en anmeldelse om vold.

 

”Vi arbejder stadig i Vendersgade og vil være der noget tid endnu, men der er ingen fare ved at opholde sig i området. Beboerne i området kan igen bevæge sig ud af deres bolig. Vi anmoder stadig folk om at respektere vores anvisninger på stedet,” siger vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

   

Det skal nu vurderes, om der er grundlag for at fremstille manden i grundlovsforhør. Hvis det er tilfældet, meldes tidspunktet ud senere.

 

Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydøstjyllands Politi.
Kilde: Sydøstjyllands Politi