BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at udnytte mulighederne i velfærdsteknologi og er du skarp på processer og fremdrift i projekter?
Vær med til at sikre koordinering og fremdrift i implementeringen af Velfærdsteknologi
Til vores afdeling Økonomi og Automatisering søger vi en erfaren og engageret konsulent, som kan arbejde tværgående for at få en samlede plan og prioritering af velfærdsteknologi, samtidig med at du sikrer fremdrift i implementeringen.
Med stadigt flere ældre og udfordringer med at rekruttere personale på området, har vi brug for at se mere ind i velfærdsteknologien, således det kan være med til at selvstændiggøre borgere og eller aflaste personalet.
Byrådet i Fredericia har med seneste budget prioriteret midler og ressourcer til investering i velfærdsteknologi. Der er flere initiativer i gang på bl.a. senior og socialområdet. Vi skal centralt fra understøtte områderne, således vi kommer sikkert og koordineret i mål med de ønskede løsninger.
Din rolle og dine opgaver vil være
1: at arbejde som bindeled og koordinere arbejdet mellem resten af organisationen og vores stab Økonomi og IT og sikre aftaler og handlinger, der fører til at vi implementerer løsningerne i bund og på den måde udnytter løsningerne optimalt
2: at skabe overblik over eksisterende løsninger og identificere nye mulige projekter sammen med de tværgående projektgrupper i fagområderne
3: Understøtte driften i at afprøve og implementere nye teknologiske løsninger - herunder holde dig opdateret i forhold til den teknologiske udvikling, få inspireret samarbejdspartnere i driften, afholde tværfaglige erfaringsudvekslings møder, procesunderstøtte ide-generingsmøder m.v.
4: at arbejde tæt sammen med de fagfaglige personaler, som er alt afgørende for at vi lykkes med projekterne og implementeringen af velfærdsteknologien
4: at spille en aktiv rolle i at få en samlet og fælles prioritering af ressourcer og midler ind i projekterne om velfærdsteknologi
6: at trække dine kolleger fra staben ind i projekterne, når der er brug for deres ekspertise ift. It-sikkerhed, infrastruktur, data, systemsammenhæng, Automatisering mv.
7: Sikre rapportering og indstillinger til drøftelse i vores IT og Digitaliseringsudvalg, der er det endelig beslutningsorgan for digital udvikling.
Opgaverne er mangeartede – helt fra ide generering til implementeringen lokalt. Der vil derfor være mange forskellige opgaver, alt efter projektet og sammensætningen af personer. Du er selv med til at definere din rolle undervejs. Det bliver spændende, udfordrende og vi forventer resultater til gavn for borgere og medarbejdere.
Bliv en del af en afdeling i staben Økonomi og IT
Du ansættes i afdelingen Økonomi og Automatisering. Vi er 23 medarbejdere, som fordeler sig i faglige fællesskaber inden for økonomi og automatisering. Du bliver en del af automatisering, hvor du får kolleger, der arbejder med alt fra digitale blanketter til RPA udvikling og øvrige automatiseringer. Alle har fokus på at understøtte organisationen og sikre hensigtsmæssige arbejdsgange og brug af struktureret data.
Vi er enige om at tage fælles ansvar for trivsel og motivation i vores afdeling. Vi involverer og samarbejder for at opnå den bedste opgaveløsning; og vi er ikke bange for at prøve nyt.
Derudover kan vi tilbyde dig
- En mangfoldig arbejdsplads, hvor vi løbende sparrer med kollegaer og ledere
- Vi tager ansvar og har frihed i opgaveløsningen
- Ambitiøse kollegaer, som har et fælles sigte og et godt samarbejde
- En organisation, som er foranderlig, vil nytænke og vil samarbejde på tværs
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi tager fælles ansvar
- En god introduktion til afdelingen og grundig oplæring
- En glad og humørfyldt arbejdsplads.
Hvad kan du tilbyde os
- Du lykkes i dine opgaver ved hjælp af samarbejde med og involvering af både nærmeste kolleger, men også på tværs af 2 hele organisationen
- Du kan lide de mangeartede opgaver og motiveres af at veksle mellem projektledelse, procesfacilitering og driftsopgaver
- Du har et indgående kendskab til velfærdsteknologi på senior- og socialområdet
- Du har gode formidlingsevner og evner at kommunikere forståeligt med mange forskellige fagfaglige
- Du har uddannelsesmæssig og praktisk erfaring med de nævnte opgaver
- Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til en kommunal organisation
- Du arbejder helhedsorienteret og kan have mange bolde i luften på én gang
- Du er nysgerrig og ser nye digitale muligheder, der kan gavne borgere og medarbejdere.
Kan du styrke vores afdeling og løse ovennævnte opgaver, så hører vi gerne fra dig.
Vil du vide mere
Kontakt driftschef Anne-Mette Tofte Petersen, 2085 5135 eller mail: anne-mette.petersen@fredericia.dk
Løn- og ansættelsesforhold
henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling.
Tiltrædelse 1. maj 2024.
Ansættelsessamtaler
Afholdes tirsdag den 19. marts 2024 fra kl. 08.00.
Kandidater, der inviteres til samtale, vil få tilsendt en case, som vi vil tage udgangspunkt i til samtalen.
Ansøgningsfrist
14. marts 2024.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001739