BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger
en dynamisk og udadvendt underviser til AUTOMATIK ”Styring, regulering & overvågning” i vores faglærerteam i procesafdelingen til undervisning på grundforløb og hovedforløb på Industri- og procesoperatøruddannelserne samt tilhørende efteruddannelse.
Undervisning med tværfagligt samarbejde og projektarbejde vil være en del af din hverdag på EUC Lillebælt, hvor du vil komme til at undervise både unge og voksne på skolen. I visse tilfælde kan undervisningen også foregå eksternt. Du vil også komme til at arbejde med udviklingen af Videncenter Procesteknologi, hvor EUC Lillebælt er værtsskole.
Du brænder for arbejdet med en bred gruppe elever – både de unge mennesker og de mere erfarne. Du kan lide at se glimtet i øjnene på dem, når de pludselig fanger komplekse sammenhænge. Du er en stærk formidler og dit engagement smitter.
Vi tilbyder
et frit, spændende, afvekslende og ansvarsfuldt job i et dynamisk miljø, der stiller krav til engagement og ansvarsfølelse.
Dine kvalifikationer
Du skal have en relevant faglig uddannelse såsom automatiktekniker, elektriker, procesoperatør, Industrioperatør el.lign. samt en videregående teknisk uddannelse som f.eks. maskinmester, installatør eller stærkstrømstekniker. Desuden gerne mindst 5 års relevant erhvervserfaring.
Det kræves at du har viden om og praktisk erfaring fra industrien med flere af følgende områder:
- El-installation og tilhørende lovgivning
- Automatik og instrumentering i procesindustrien
- Proces-, Maskin-, tappe-, pakke- og robotanlæg mv.
- IT-netværk både industriel og administrativt
- PLC & SRO-Software
- Teknisk dokumentation (Gerne PCschematic)
- Energi og miljø
- LEAN med tilhørende værktøjer
- ”Hands On” El- og Automatikarbejde samt projekter
Vi forventer
- at du kan undervise i og anvende matematik og IT i den daglige undervisning
- at du kan få teori og praktik til at gå op i en højere enhed
- at du kan lide at have med mennesker at gøre
- at du er god til at tilegne dig ny viden
- at du er god til at strukturere en til tider turbulent hverdag
- at du er holdspiller og en engageret og loyal kollega
Løn og ansættelsesforhold
Løn, pension og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Uddannelsesforbundet.
Stillingen ønskes besat snarest eller efter aftale.
Yderligere informationer
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Benny Ziegler på tlf. 7920 1190 / 4075 4267 eller mail bez@eucl.dk.
Ansøgning
Ansøgning skal være os i hænde senest den 10. juli 2024 Samtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
EUC Lillebælt, Teknikervej, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6069279