Attraktiv stilling som udviklingskonsulent i Autismecenter Syddanmark
Er du udviklingsorienteret og har du gode værktøjer i rygsækken til ledelsesunderstøttelse, projekt- og processtyring. Har du lyst til sammen med ledelsen at udvikle, kvalitetssikre og understøtte den fortsatte udvikling af Autismecenter Syddanmark? – så er det måske lige dig vi mangler.
Autismecenter Syddanmark er en del af Region Syddanmarks specialiserede socialområde. Vi har syv afdelinger fordelt over Fyn og Trekantområdet. Vi tilbyder døgnpladser samt beskæftigelse til voksne borgere med autisme og varierende grad af udviklingshæmning, samt aflastning og døgntilbud til børn og unge med autisme og udviklingshæmning.
Du har base i og er en del af det kollegiale fællesskab i centeradministrationen på Nymarksvej i Fredericia og refererer til vicecenterchefen. Du skal kunne agere i alle centerets afdelinger og i relevante fora på tværs af socialområdet og i eksterne samarbejdsfora.
Dine primære opgaver vil være
- Understøtte centerledelsen – være sekretær for centerledelsen herunder udarbejdelse af notat, dagsordner og være referent på møder.
- Understøtte centerledelsen i struktur i strategiske indsatser hen over året samt sikre opfølgning og evaluering af indsatser.
- Fungere som indgang i samarbejdet med drift og udvikling for Autismecenteret.
- I samarbejde med afdelingsledere at sikre opgaveløsning og svar på specifikke opgaver.
- Understøtte vicecenterchefen i arbejdsmiljøarbejdet i centret både på afdelingsniveau og centerniveau.
- I samarbejde med centerledelsen sikre udarbejdelse af et samlet overblik for de igangværende indsatser i centret og på afdelingsniveau.
- Være garant for systematik og struktur i opgaveløsning.
- Understøtte centerchefen i vidensbehandling.
- Understøtte ad hoc arbejdsgrupper med afdelingsledere fx. arbejdsgrupper nedsat på ledermøder, lave dagsordner, skrive referater på møderne og sikre fokus på opfølgning.
- Lave oplæg til fælles notater/dokumenter, fx funktionsbeskrivelser og retningslinjer, standarder, kommissorier til diverse grupper og netværk mv.
- Sammenskrive inputs fra afdelinger til samlede besvarelser, fx arbejdsmiljøredegørelsen, statusbeskrivelser og andet skriftligt materiale til f.eks. de tværgående områder/socialledelsen mv.
- Være ansvarlig for interne og eksterne publikationer af forskellig art.
Vi ønsker en konsulent der kan opbygge gode relationer og har stærke samarbejdsevner, er imødekommende og tryghedsskabende. Du brænder igennem med dine budskaber og er stærk i formidling både mundtligt og skriftligt. Du skal kunne være selvledende på dine opgaver.
Du har en relevant akademisk uddannelse gerne suppleret med en solid erfaring fra lignende stillinger.
Vi kan tilbyde en uformel arbejdsplads med stor frihed under ansvar, samt god intruduktion.
Uddannelse, herunder uddannelse i Den Syddanske Forbedringsmodel
En arbejdsplads hvor du bliver en del af en centeradministration bestående af Center- og Vicecenterchef, kollegaer med forskellige opgaveportefølje inden for HR, økonomi, sygeplejefaglig konsulent, socialrådgiver og udviklingskonsulent. Derudover 11 afdelingsledere og 4 faglige ledere og ca. 350 medarbejdere fordelt på 7 matrikler.
Centeradministrationen er beliggende på adressen Nymarksvej 131, Fredericia og du må påregne skiftende arbejdssteder samt kørsel mellem vores matrikler, som er beliggende i Kværndrup, Ringe, Odense, Middelfart, Fredericia og Kolding, så du må regne med at skulle anvende egen bil til transport mellem arbejdsstederne.
Se mere om centret på Autismecenter Syddanmark
Sådan søger du
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte vicecenterchef Anne-Mette Sørensen på tlf. 30324621 eller centerchef Niels Christian Fruergaard Hansen på tlf. 40434618
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og forhåndsaftalen for området.
Ansøgningsfristen er 14.06 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 18.06.2026
Ansættelsesdato: 01.08.2026
Stillingen kræver kørekort til personbil.
Der vil blive indhentet reference samt offentlig straffeattest inden ansættelse.
Det er en betingelse for ansættelsen, at straffeattesten vurderes tilfredsstillende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Autismecenter Syddanmark - Nymarksvej Adm., Nymarksvej, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/983ff0f1-2c5d-4ee1-b09f-b0d0f5cc3815