BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre en god skole endnu bedre – og et godt fritidstilbud til det bedste?
Vi mangler den helt rigtige: Det kan være dig, som allerede står solidt på din erfaring og faglighed – eller måske dig, som nyuddannet pædagog, der kommer med den nyeste teori og viden om børn. Uanset, hvilken profil du har, er det vigtigste, at du har mod på livet som pædagog på Fjordbakkeskolen sammen med vores herlige børn, vores supergode kolleger og vores mange spændende tiltag.
Vi søger en uddannet pædagog til afdeling Taulov
Du skal tage del i vores fritidstilbud fra 0.-6. klasse med primært fokus på SFO samt deltage i aktiviteter i vores juniorklub. Samtidigt vil du indgå i et forpligtende og ligeværdigt samarbejde på tværs af fritid og undervisning med både pædagoger og lærere.
Det vil absolut være et plus, hvis du i ansøgning, bilag og evt. samtale viser, at du gerne vil - og kan - være med helt fremme, hvor vores ambitioner for Fjordbakkeskolen ligger.
Du skal være stærk eller udviklingsparat inden for følgende områder:
- Relationsdannelse – med indlevelse, interesse og nærvær.
- Pædagogfaglige kompetencer – med kvalitet, dybde og glød.
- Blik for balancen mellem at observere/have overblik (sidelinjen) og direkte involvere dig i aktiviteterne (midtercirklen).
- Blik for både den vigtige detalje og helheden i både fritid og skole - og det, der binder hverdagen sammen.
- Klasserumsledelse – med tydelighed, rammesætning og autoritet – både i fritid og undervisning.
- Forandringskompetence – med ambitioner om, sammen med os andre at udvikle vores praksis og ”gøre en god skole endnu bedre” samt skabe det bedste fritidstilbud for vores børn.
- ….. og så skal du medbringe glæde, gnist og glimt i øjet.
Om Fjordbakkeskolen
Fjordbakkeskolen er en distriktsskole beliggende i den vestlige del af Fredericia Kommune Skolen består af to afdelinger: Afdeling Skærbæk med elever fra 0.-6. klasse og Afdeling Taulov med elever fra 0.-9. klasse.
Fjordbakkeskolen har i alt 850 fantastiske elever og i alt 100 kompetente medarbejdere.
Særligt for fritidsdelen arbejder vi målrettet på at udvikle:
- Kvaliteten vores fritidstilbud på alle afdelinger.
- En dynamiske pædagogindsats, hvor ressourcerne sættes ind, når og hvor der er behov.
- Implementeringen af en ny kommunal fritidspolitik og lokale fritidsmålsætninger, hvor vi ser frem til dine bidrag.
- Sammenhængen mellem undervisning og fritid samt teamsamarbejdet mellem pædagoger og lærere.
Du vil blive inddraget i planlægningen af dine arbejdsopgaver, og vi synes faktisk, at Fjordbakkeskolen er et godt sted at være. Vi har et rigtigt godt kollegialt klima, og du vil føle dig velkommen.
Læs mere om Fjordbakkeskolen via link: https://fjordbakkeskolen.aula.dk/ og følg os og vores mange spændende tiltag på vores Facebookside: Fjordbakkedistriktet
Vil du vide mere eller besøge os, er du velkommen til at kontakte:
Pædagogisk fritidsleder Thomas Schmidt, 61 92 32 0.1
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter ligeledes børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Der er tale om en faste stilling på 35 timer ugentligt.
Tiltrædelse 1. december 2024.
Ansættelsessamtaler
28. oktober 2024 fra kl. 16:00.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
23. oktober 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (35-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Fredericia Kommune, Taulov Kirkevej 35 A, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122823