Teknisk sælger - Gottfred Petersen A/S

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger, til byggeri-afdelingen i Gottfred Petersen A/S, en handlekraftig og vedholdende intern teknisk sælger med byggeteknisk- og produktviden.

  • Ønsker du et job, hvor du får en vigtig og central position i at yde produktrådgivning og sælge kvalitetsprodukter til landets førende entreprenører og elementfabrikker?
  • Vil du arbejde i en sund og velfunderet handelsvirksomhed med højt til loftet – hvor du vil have lyst til at blive i mange år?
  • Har du en baggrund som håndværker, bygningskonstruktør eller erfaring med byggeteknisk salg og rådgivning på anden vis?
...Hvis ja - så er det netop dig, der skal søge stillingen som den nye interne tekniske sælger hos Gottfred Petersen A/S

Gottfred Petersen søger en intern teknisk sælger med bred byggeteknisk viden til byggeri-afdelingen, som er den største afdeling i virksomheden. Afdelingens kundeliste består af landets førende entreprenører og elementfabrikker. Byggeri-afdelingen er i kraftig vækst - en vækst der forventes at fortsætte de kommende år.

…”Vi har stort fokus på at skabe et sundt og godt arbejdsmiljø, så vores medarbejdere oplever at møde ind hver dag til en spændende og god arbejdsplads. Vi er styret af at gøre tingene ordentligt, dette gælder både overfor vores kunder og vores medarbejdere. Dette, tror jeg, er en af grundende til at vi i Gottfred Petersen oplever, at vores kunder og medarbejdere bliver hos os i mange år” – Thomas Esmann – leder af Intern salg.

Om Gottfred Petersen A/S

Gottfred Petersen A/S er en sund og velfunderet handelsvirksomhed med mere end 60 år på bagen. 35 dedikerede medarbejdere arbejder hver dag med et af branchens bredeste produktsortimenter, og yder professionel rådgivning fra fagfolk til fagfolk.

Gottfred Petersen arbejder både med standardløsninger samt specialløsninger der udvikles sammen med kunderne. De ca. 45.000 varenumre i sortimentet sælges inden for segmenterne:

Byggeri
- Betonrelaterede produkter såsom vandtætning, indstøbningsprodukter etc.

Industri
- Konstruktionsprodukter til industri-/produktionsvirksomheder
- VVS- og konstruktionsprodukter til grossister

Se mere på https://www.gottfred.dk/ - herunder ”10 gyldne regler” i ”Om os”.

For at få god succes som teknisk sælger forventer vi
  • Du motiveres af det gode og troværdige relations-skabende salg

  • Du er handlekraftig, flittig og selvmotiverende af natur

  • Du er den åbne og forandringsparate type, som ser muligheder frem for begrænsninger og du går ind i salgsarbejdet med et positivt sind

  • Du er robust som menneske, og skaber dine resultater ved at være vedholdende i dine salgsprocesser og holde dig ajour med høj produktviden

  • Du er udadvendt og uformel, og elsker at hjælpe kunder via telefon og mail

  • Du interesserer dig for produktdetaljer og produkters ydeevne

Ligeledes forventer vi, at du har følgende baggrund

Du har en baggrund som håndværker eller bygningskonstruktør. Vi er dog åbne for, at du kan have fået din erfaring med at yde byggeteknisk salg og rådgivning på anden vis. Det kunne f.eks. være fra andre leverandører til byggeriet eller som projektsælger fra byggemarked eller trælast.

Vi forstiller os, du som person interesserer dig for produktdetaljer og for produkters ydeevne og funktion. Du må derfor meget gerne være en ”produkt-nørd”, der interesserer sig for materialers egenskaber – i særlig grad, når det drejer sig om plast, stål og ikke mindst beton.

Du er en person der synes, det er spændende at matche kundernes krav og behov med produkternes funktion og egenskaber – og yde den rådgivning der naturligt er forbundet hermed. Du har kendskab til dynamikkerne og behovene der er på en byggeplads, og ved hvilken høj service der kræves for at være den foretrukne valgte leverandør. Du trives med, at du ikke kender alle dagens opgaver når du møder ind på arbejde.

Sprogligt er du stærk. Også i skriftlig dansk. Herudover skal du også kunne begå dig forretningsmæssigt på engelsk eller tysk. Det være sig mundtligt og/eller skriftligt.

På IT-siden arbejder du hjemmevant med office-pakken, og det vil være et plus, hvis du har kendskab til NAV.

Om jobbet som teknisk sælger

Byggeri-afdelingen er Gottfred Petersen A/S største afdeling. Du vil indgå i en afdeling, der til sammen tæller 15 personer, hvor der arbejdes med indkøb, internt og eksternt salg. Du bliver en af Internt Salg hvor I er 6 medarbejdere. Du vil referere til lederen for Internt Salg.

Hovedopgaven er at yde salg- og rådgivning, håndtere forskellige typer af forespørgsler, udarbejde tilbud og ordrehåndtering via telefon og mail. Kontakt til danske og udenlandske leverandører vil også være en del af dine opgaver.

Dine nærmeste kollegaer har stor byggeteknisk viden og lang erfaring. Der er tale om et job i en afdeling, der er ekstremt kunde- og serviceorienteret, og hvor der hver dag skal løses mange forskellige typer af opgaver – herunder intern salgs-backup for kørende sælgere.

Tempoet i afdelingen er højt, men der er også tale om et job og en afdeling, hvor der er højt til loftet, stor fleksibilitet og mange frihedsgrader. Vi er på jagt efter en kollega, der kan og vil løse opgaverne med en stor grad af selvstændighed.

Du tilbydes

Et spændende job med mulighed for personlig og faglig udvikling i attraktive rammer og i en velkonsolideret virksomhed i kraftig vækst. Gottfred Pedersen A/S er en virksomhed med stærke værdier og holdninger i forhold til kompetencer og den service, der ydes til kunderne. Det er en virksomhed, hvor ordentlighed og tillid er i højsædet. Dette er også gældende for relationen til medarbejderne. Aktuelt arbejder virksomheden med en ambitiøs bæredygtighedsstrategi.

Løn inklusiv pension og benefits samt øvrige ansættelsesvilkår aftales individuelt på attraktivt niveau.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt på kontoret i Middelfart.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Sådan søger du stillingen

ERHR Rekruttering forestår denne rekruttering, hvorfor alle henvendelser og ansøgninger skal igennem vores rekrutteringssystem. Send derfor din ansøgning ved at klikke på ‘søg job’. Alle henvendelser behandles fortroligt og under diskretion.

Har du spørgsmål eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Headhunter Tim Lykke Jensen, ERHR Rekruttering på telefon 5455 2200 eller tlj@erhr.dk eller Headhunter Ole Toft Sørensen, ERHR Rekruttering på telefon 21671655 eller ots@erhr.dk

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt. Vi screener og evaluerer ansøgninger løbende, så send din ansøgning med det samme. Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ERHR Rekruttering, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: http://erhr.dk/for-kandidater/ledige-jobs/23200?linkref=419&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5814671

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet