Teamleder søges til opbygning af ny enhed for jernbanesporvedligeholdelse i Jylland og Fyn

dato

Kan du lede et team af dygtige specialister, og vil du være med til at opbygge en ny enhed som skal sikre topkvalitet af sporvedligeholdelse i Banedanmarks infrastruktur?

Vi søger en dygtig teamleder med medarbejderen i fokus.

Som teamleder skal du være med til at opbygge en enhed i Sektionen Vedligehold Kontrakter, som både favner fremtidens drift og det faglige tilsyn af vores sporvedligeholdelse for hele Jylland og Fyn.

I Banedanmarks Teknik & Udførelse sikrer vi, via samarbejde og faglige kompetencer, en bæredygtig og attraktiv jernbane. Vi er netop nu på udkig efter en teamleder, som går ind for nærværende ledelse og skal være med til at understøtte strategien og samtidig motivere medarbejderne til at nå i mål

Nogle af dine væsentligste ansvarsområder bliver:

  • Sikre korrekt prioritering af tilsyns opgaver, herunder risikovurdering ift. jernbanesikkerhed
  • Sikre et godt samarbejde imellem drift, planlægning og udførsel
  • Medvirke til effektiv implementering af SAP S/4 HANA for Spor Tilsyn i vest
  • Udvikling af fremtiden tilsynsteam, herunder arbejdsmetoder og procesoptimering
  • Sikre at kvalitetskrav i vores kontrakter bliver efterlevet via korrekt tilsyn
  • Personaleledelse af et team med stor faglig stolthed
  • Udarbejdelse og opfølgning af Tavlemål og KPI’ er
  • Medvirke til udarbejdelsen af sektionens strategiske mål og formidling heraf
Du skal være med til at opbygge- og udvikle teamet, og du vil i stor udstrækning selv være med til at ansætte det nye hold.

Et af vores kommende fokusområder er, hvordan vi i højere grad kan bevæge os fra normbaseret vedligehold hen imod mere præventivt og tilstandsbaseret vedligehold. Dertil vil dit team være en vigtig inputgiver.

I det daglige følger du op på kvalitet og fremdrift via tavlestyring, KPI’er og daglig dialog. Du er en god sparringspartner og du bringer dine medarbejder bedst muligt i spil, så der også er tid til de strategiske forbedringer.

Du vil blive en god teamleder hvis:

  • Du kan kommunikere på mange niveauer
  • Du er i besiddelse af et godt overblik, og fanger faglige udfordringer
  • Du er struktureret og god til at eksekvere beslutninger
  • Du er god til at sætte retningen og stadig have teamet med
  • Du har evnen til at navigere mellem innovative tiltag og konkrete faglige problemstillinger. Din erfaring gør dig i stand til at udfordre ’normalen’ samtidig med at du favner det personalemæssige, når vi gennemfører optimeringer
Din baggrund

Vi søger en med ledererfaring, gerne inden for drift og vedligehold. Det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til jernbaneområdet eller anlægsbranchen.

Som person er du udadvendt og involverende. Du har en anerkendende ledelsesstil og motiveres af at arbejde med mennesker.

I rollen som teamleder skal du kunne håndtere konflikter og finde konstruktive løsninger. Det er en fordel med kendskab indenfor offentlig forvaltning, og forståelse for at Banedanmark er en politisk styret virksomhed.

Din nye arbejdsplads er Banedanmarks domicil på Indre Ringvej 35, 7000 Fredericia, som huser ca. 50 kollegaer. Du vil blive en del af en sektion i udvikling, hvor sparring, højt humør og godt kollegaskab står i høj kurs. Desuden sætter vi stor pris på tværfagligt samarbejde for at kunne lykkes med vores arbejde.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen så kontakt Sektionschef Steen Guldmann på tlf. 26 73 11 21. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der muligvis blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Indre Ringvej 35, Indre Ringvej , 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b087837b-f47a-4685-9660-5ec56cb927a4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet