Sygeplejerske med lederevner søges til demenspleje på Madsbyhus og Ulleruphus i Fredericia

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du sygeplejerske og har mod på at gå forrest og sætte retning?
Brænder du for demens, somatiske og komplekse udfordringer, og har du lyst til at løfte tværfagligheden på Madsbyhus og Ulleruphus?
Så er det dig, vi står og mangler i vores sygeplejerske-team…

Lidt om os
Ulleruphus er en selvejende institution med tosproget kultur blandt døve og hørende beboere. Vi har også døve medarbejdere, men stiller ikke nogen forventninger om tegnsprogskompetencer forud for en ansættelse.

Madsbyhus ligger i forlængelse af Ulleruphus og er et lille plejehjem med 14 beboere, som alle har en demenssygdom. Her er det vigtigt, at du har en velfunderet viden om demens, en stor tålmodighed og er god til at samarbejde med og lytte til vores dygtige medarbejdere på stedet, der alle har en stor viden om demens.

Ulleruphus indeholder 45 plejeboliger og 46 ældreboliger og vi er et hus til trods for, at vi rummer både et plejehjem og et fritvalgs område. 
Vi arbejder alle steder ud fra visionen Længst Muligt I Eget Liv. Selvstændighed, værdighed og meningsfuldhed er fundamentale værdier i vores respektfulde og anerkendende tilgang. På Madsbyhus arbejder vi med Tom Kitwoods teori.

Som sygeplejerske vil du blive en del af et team bestående af fire andre sygeplejersker. Du vil hovedsagelig komme til at være på Ulleruphus, men skal hjælpe dine kolleger i de andre team og afdelinger, når der er behov for det.

Vi forventer, at du

  • kan trives i en til tider hektisk hverdag, hvor du skal træffe hurtige beslutninger
  • er god til at planlægge og kan bevare overblikket
  • har gode samarbejdsevner og er imødekommende
  • har lyst til og gerne erfaring i håndteringen af borgere med komplekse og omskiftelige problemstillinger  
  • kan håndtere et stort ansvar og arbejde selvstændigt, men også i team
  • kan vejlede og undervise tværfagligt og understøtte kompetenceudviklingen i hele huset
  • har viden om og kan arbejde med tidlig opsporing
  • anvender og har erfaring med brugen af IT. Vi dokumenterer i omsorgssystemet KMD Nexus og benytter IPads
  • har erfaring fra arbejdet på et plejehjem
  • gerne erfaring og viden om demens
  • er et fleksibelt, loyalt og ordentligt menneske
  • dagligt vil deltage i den personlige pleje ved de komplekse borgere.

Vi tilbyder

  • Et spændende, udfordrende og selvstændigt job i en værdibaseret organisation
  • En god mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En organisation, som arbejder målrettet med udvikling af fagligheden gennem refleksion og ugentlige beboerfora
  • En organisation, som vægter arbejdsmiljø højt, og hvor ledelsen er meget synlig i hverdagen for at støtte medarbejdere i faglige udfordringer
  • En organisation, der vægter et godt pårørende samarbejde med en høj grad medinddragelse
  • En arbejdsplads med højt til loftet, plads til humor og en god omgangstone
  • Sygeplejemøder

Vil du vide mere
Yderligere oplysning om stillingen fås ved henvendelse til plejehjemsleder Ea Seeger Hanmann, 4164 0289, Ea.hanmann@fredericia.dk – hvis jeg ikke kan kontaktes så send en mail, så kontakter jeg dig.

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads. 

Stillingen er på 37 timer ugentligt eller efter ønske. Dagvagter i tidsrummet 7-17.

Der er ikke fast weekendarbejde, men enkelte vagter på helligdage.

Tiltrædelse 1. januar 2025, gerne før.

Ansættelsessamtaler
Det forventes der afholdes samtaler den 19. november 2024.

Ansøgningsfrist
10. november 2024.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning eksamensbevis, autorisationsnummer samt relevante bilag online. Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Lumbyesvej 28 D, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6131847

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet