Sygeplejerske fortrinsvis i dagvagt til demensplejehjemmet Rosenlunden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Efter mange års engageret indsats har vores erfarne sygeplejerske besluttet at gå på en velfortjent efterløn. Vi søger derfor en uddannet sygeplejerske, som vil være med til at opretholde vores høje faglige standarder på Rosenlunden.

På Rosenlunden trives en positiv og inkluderende atmosfære, som bidrager til gode dage for os alle.

Du vil arbejde tæt sammen med vores anden meget dygtige sygeplejerske og øvrige kolleger. Her ser vi det som en stor fordel, at du er aktivt involveret i dagligdagen, da dette giver mulighed for god sparring og kontinuerlig kompetenceudvikling. Til stillingen knytter sig også en funktion som UTH-ansvarlig.

Men, vi søger ikke hvem som helst, og vi vil gøre os umage for at finde den helt rigtige sygeplejerske, som sammen med os vil være med til at skabe en meningsfuld hverdag for vores demensramte beboere og deres pårørende.

Ønsker du

  • at udvikle dig både demensfagligt, tværfagligt og menneskeligt, og brænder du for at gøre en forskel for vores beboere med demenssygdom, der har behov for støtte til hverdagens aktiviteter?
  • at arbejde systematisk og fagligt med beboernes udfordringer?
  • at være tovholder i dokumentation og plejeforløb?
  • at være en del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på de ældres ressourcer, livserfaring og vækst hele livet?
  • at bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor leder og medarbejdere arbejder tæt sammen i bestræbelserne på at give beboerne den mest optimale omsorg?

Så har du den helt rigtige baggrund for at søge hos os, og derfor er det lige dig, vi står og mangler.

Rosenlunden, demensplejehjem - dejlige beboere, skønne kolleger og høj faglighed
Plejehjemmet, som er beliggende midt i Fredericia og tæt ved banegården, huser 23 beboere, der fordeler sig på tre etager. På hver etage skaber vi en atmosfære af hygge og hjemlighed - her dufter det af mad og bagværk. Årstiderne skifter og højtiderne fejres. Kort sagt, hvor livet leves hele livet.

Vi har erfarne kolleger med lang anciennitet og nytilkomne kolleger. Ikke desto mindre, er det en fælles oplevelse for os alle, at vi hurtigt falder til i kollegaflokken, og deler den samme faglige interesse – at skabe de bedste rammer og omsorg for vores beboere med demenssygedom. Denne dedikation og samhørighed er grundlæggende for vores arbejde. Vores mål er at arbejde hen imod, at vores beboere oplever den bedst mulige livskvalitet i vores pleje.

Alle medarbejdere har været på demensuddannelse, og der er løbende tilbud om kurser/uddannelse /videreuddannelse på området. Vi arbejder systematisk, fagligt med omsorgs/plejebehov og nye tiltag med udgangspunkt i Tom Kitwood og beboerens livshistorie.

Vi er en sammensat gruppe, der består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sosu-elever, rengøringsassistent, teknisk servicemedarbejder, sygeplejersker, planlægger, aktivitetsmedarbejder og centerleder. I fællesskab arbejder vi sammen om at få huset til at fungere og skabe en positiv indvirkning på vores beboeres hverdag.

Vil du vide mere
Kontakt sygeplejerske, Luna Jacobsen, 2215 1785 eller plejehjemsleder Gitte Lund Rasmussen, 2279 9216.
Send gerne en SMS, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er fra 1. oktober 2023 tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en stilling fortrinsvis i dagvagt på 30 timer ugentligt med arbejde hver 4. weekend.

Tiltrædelse snarest muligt eller 1. januar 2024.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler i uge 47.

Ansøgningsfrist
12. november 2023.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Nørrebrogade 8, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927505

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet