Sundhedspædagog med ernæringsfaglig ekspertise til tværfagligt team

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en bred viden om madens betydning for vores alles sundhed, og brænder du for at sætte denne viden i spil samt formidle den til en målgruppe af borgere med et bredt spektrum af kroniske lidelser? 
Så er du måske vores nye kollega i Træning og Forebyggelse. 

Vi søger en engageret medarbejder med solide sundhedspædagogiske kompetencer til en nyoprettet fast stilling. 

Jobbet omfatter sundhedspædagogiske indsatser med ernæring som omdrejningspunkt på såvel individ- som gruppeniveau. Du kommer til at varetage afklarende sundhedssamtaler, individuel vejledning og undervisning i gruppeforløb for borgere med forskellige kroniske sygdomme.

I samarbejde med vores nuværende diætist kommer du til at indgå i tværfaglige teams, som koordinerer og sikrer en rehabiliterende og forebyggende indsats til borgere med type 2-diabetes, KOL, hjertesygdomme, kræft og muskeloskeletale sygdomme.

Vi forventer også, at du vil bidrage med dine erfaringer i til at kvalificere og udvikle et tilbud til borgere med overvægt, som vi netop er ved at etablere. 

Vi forventer at du:

  • er uddannet diætist, bachelor i ernæring og sundhed eller har en lignende uddannelse.
  • har en bred faglig viden og er bevidst om anvendelsen af sundhedspædagogiske redskaber i mødet med borgeren.
  • måske har en uddannelse som vanecoach. 
  • tager udgangspunkt i borgerens behov og mål og har fokus på borgerens mestring af eget liv.
  • har interesse for eller viden om borgere med overvægt.
  • har flair for det tværfaglige samarbejde og helhedsperspektivet.
  • kan varetage såvel individuelle sundhedssamtaler som undervisning af grupper.
  • kan arbejde selvtilrettelæggende, skabe overblik og prioritere arbejdsopgaver i tæt samarbejde med kollegaer.
  • er en god kollega, der vægter det gode teamsamarbejde.
  • i perioder har mulighed for at varetage undervisning uden for normal arbejdstid.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor faglig udvikling og kvalitet prioriteres højt.
  • Et udfordrende og ansvarsfuldt job i en afdeling, der generelt efterspørger og værdsætter ernæringsfaglig viden.
  • Tæt kollegial sparring med vores diætist og en kultur, hvor nysgerrighed i forhold til daglig opgaveløsning er et nøgleord.
  • At blive en del af fagligt stærke teams, hvor åben dialog og humor er en del af hverdagen.
  • Et job, der giver gode muligheder for brede samarbejdsflader på tværs af afdelinger.
  • Fleksibilitet i opgaveløsningen, hvor vi anvender bl.a. velfærdsteknologiske løsninger.
  • Et godt og aktivt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på engagement, medinddragelse, trivsel og optimal brug af den enkeltes kompetencer.
  • Mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer.
  • En afvekslende hverdag, hvor indsatser varetages både i Sundhedshuset og i borgerens hjem.

Hvem er vi
Træning & Forebyggelse er en stor og levende arbejdsplads med ca. 60 sundhedsfaglige medarbejdere, herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og en diætist. 

Vi har kontor i Sundhedshuset i Fredericia. I Træning & Forebyggelse lægger vi stor vægt på det gode samarbejde med borgeren og tilrettelægger vores indsatser med afsæt i borgerens behov og ressourcer. Vi ser en stor værdi på tværfagligt samarbejde og ser involvering af bl.a. pårørende og civilsamfundet som en naturlig del af den helhedsorienterede opgaveløsning.

Træning og Forebyggelse er organiseret under Senior og Sundhed, hvor arbejdet tager udgangspunkt i strategien ”Glæden ved gode hverdage” - Se strategi for Senior og Sundhed

Vil du vide mere 
Kontakt konstitueret leder Renata Carlsen, 3016 7234 eller udviklingsterapeut Lise Trangbæk, 2218 7396.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer ugentligt.

Tiltrædelse 1. november 2024.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 24. september 2024

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
19. september 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Dronningensgade 97, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107729

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet