BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Fundraising Media leder vi efter dig, der holder af administrative og rutineprægede arbejdsopgaver. Som vores nye kommunikationsmedarbejder bliver du ansvarlig for at udarbejde indhold og udsende nyheder på vores 2 medlemssider: www.fundraisingclub.dk og www.fundraisingpro.dk.
Fundraising Media er en kreativ virksomhed, der hjælper kunder og medlemmer med at skaffe fondsmidler til deres projekter. Hos os bliver din fornemmeste opgave at sørge for, at vores medlemssider altid er opdateret med den nyeste viden fra fondsverdenen. Det er derfor vigtigt, at du kan lide rutinepræget arbejde, at du har gode kommunikationsevner, og at du kan holde fokus og bevare overblikket i en travl hverdag.
Til gengæld får du tildelt stort ansvar allerede fra første dag, du får stor indflydelse på dine arbejdstider, så du nemt kan tilpasse jobbet med dit studie, og så får du rig mulighed for afprøve dine kompetencer på tværs af forskellige administrative og kommunikative opgaver.
Ved ansættelsens start vil du selvfølgelig modtage kyndig oplæring, så du er sikret de bedste forudsætninger for at varetage jobbet.
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i at:
- Skrive og oprette nyheder om fondsverdenen
- Opdatere fondsdatabasen med information om aktuelle fonde, puljer og ansøgningsfrister
- Udsende intern kommunikation til medlemmer via nyhedsbreve og sparringsnetværk
- Kundeservice (besvare telefonopkald, mails, kundehenvendelser m.v.)
- Diverse ad hoc-opgaver, som altid opstår i en mindre virksomhed
Vi forventer hertil, at du:
- Er god til at skrive og kommunikere på dansk, og kan formidle budskaber og komplicerede problemstillinger i et klar og enkelt sprog
- Er omhyggelig i dit arbejde og har sans for detaljen
- Kan lide at arbejde selvstændigt og trives med rutineprægede arbejdsopgaver
- Er en proaktiv igangsætter, men samtidig formår at afslutte dine opgaver
- Gerne har erfaring med en eller flere af følgende: WordPress, Canva, Office 365, Mailchimp og Adobe CC
- Er i gang med en videregående uddannelse indenfor kommunikation el.lign., og at du har minimum 2 år tilbage af din uddannelse
Din baggrund er dermed ikke afgørende – så længe du har lysten og kompetencerne til at lære, hvordan du løser ovenstående opgaver bedst muligt. Derfor er der også flere veje til jobbet. Det vigtigste er, at du trives med, og kan se dig selv lykkedes i arbejdet med administrative og kommunikative opgaver.
Om Fundraising Media
Fundraising Media driver 2 online portaler målrettet fundraisere i foreninger, kommuner og organisationer, så de kan få opdateret information om fundraising. Virksomheden er desuden søstervirksomhed til konsulentvirksomheden Aktiv Fundraising ApS, som på konsulentbasis hjælper foreninger, organisationer og kommuner i hele landet med at fundraise til deres projekter.
Vi holder til i Videnparken i Fredericia, lige ved motorvejsafkørsel 59.
Vores nuværende team består af 4 personer og vi vækster løbende.
Det siger vores tidligere studentermedhjælper:
“Jeg har været super glad for min stilling som studentermedhjælper hos Fundraising Media. Gennem min ansættelse har jeg blandt andet været med til at løse nogle af virksomhedens administrative opgaver, og så har jeg haft nogle meget fleksible arbejdstider, som gjorde det muligt for mig også at passe mit studie. Jeg har nydt at være på kontoret, hvor der er plads til alle, og hvor man er med til at sætte et præg på ens egne arbejdsopgaver.”
Info og ansøgning
Vi kan tilbyde et fleksibelt studiejob på 8-15 timer om ugen, hvor du bliver en del af et mindre, men engageret team, hvor omgangstonen er uformel, og hvor vi sammen med mange andre mindre virksomheder har et rigtig godt miljø i Videnpark Trekantområdet i Fredericia.
Arbejdstiden er på mindst 8 timer ugentligt, men kan aftales fleksibelt, så det passer ind i dit skema. Herunder evt. delvist hjemmearbejde.
Opstart så hurtigt som muligt, men vi har tid til at vente på den rette person.
Arbejdssted er i Videnpark Trekantområdet, Vesterballevej 5, 7000 Fredericia. Løn efter aftale.
Ansøgning og samtaler foregår løbende, til den rette kandidat er fundet.
Spørgsmål og ansøgning sendes til Steffen Gregersen på steffen@fundraisingmedia.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fundraising Media ApS, Vesterballevej, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011143