Studentermedhjælper til Budget og Analyse i Fredericia Kommune

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi tilbyder et lærerigt og alsidigt studenterjob, hvor du kan bringe din teoretiske viden i spil i kommunens centrale økonomikontor – Budget og Analyse. Samtidigt tilbyder vi dig ca. 20 erfarne og sjove kollegaer – og toget går næsten lige til døren.

I Fredericia kommunes centrale økonomistab koordinerer vi arbejdet omkring kommunens økonomi. Det gælder lige fra det statslige tilskud til budgetopfølgninger på kommunens delområder. Vi planlægger og udfører opgaver vedrørende budgetlægning, regnskab og budgetopfølgninger. Vi udarbejder analyser og frembringer ledelsesinformation og styringsdata til kommunens politikere og ledere. 

Vores fornemmeste opgaver er at sikre, at kommunens politikere og ledelse kan træffe beslutninger om kommunens økonomi på et oplyst og gennemsigtigt grundlag – ligesom vores kollegaer i skoler, dagtilbud, ældrepleje, kulturtilbud mm. kan løse deres opgaver og kender deres økonomi.

Budget og Analyse er sammensat af ca. 20 medarbejdere og en afdelingsleder. Vi arbejder tæt sammen med fagområderne og skal, for at lave den gode understøttelse, forstå lovgivning og styringsregler, som fagafdelingerne er underlagt. 

Budget og Analyse holder til på rådhuset i Fredericia midtby, Gothersgade 20, 7000 Fredericia - 15 minutters gang fra togstationen. Stillingen er på 10-15 timer om ugen. Timetallet kan vi aftale fleksibelt, så det passer med dit studie. 

Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse eller en anden relevant kandidatuddannelse, der kan bruges inden for økonomiområdet.

Som vores kommende studentermedhjælper, er du lærenem og god til at tilegne dig ny viden. Du skal holde af at arbejde med tal og ikke mindst kunne se skønheden i Excel. Du er god til at tale med forskellige personer og interesserer dig for at lære. Du arbejder struktureret og effektivt og trives godt med at tage personligt ansvar for de opgaver, du får tildelt. Du kan både arbejde selvstændigt og sammen med andre, og du byder ind med personligt engagement og lyst til at tage fra dér, hvor der er behov. 

Om jobbet
Vores opgaver er alsidige, og vi har en stor kontaktflade i hele kommunen. Derfor vil du som studentermedhjælper hos os få rig mulighed for at lære alt om kommunens styring og drift. 

Dine opgaver kan eksempelvis være:

  • Hjælpe kollegaer og fagområder med budgetopfølgninger.
  • Indberetninger af data til KL, Styrelser og Ministerier mm.
  • Ad hoc analyser og ledelsesinformation
  • Støtte i budgetteamet under budgetlægningen og regnskabsteamet i regnskabsperioden
  • Udarbejde sager og plancher til udvalgsmøder

Vi forestiller os, at du får et sæt opgaver, som du får særligt ansvar for, men at du derudover skal understøtte dine kollegaer i deres opgaver. Du vil blive tilknyttet et team i afdelingen og derud over få ledelsesmæssig tilknytning til afdelingsleder. Du vil dog løse opgaver på tværs af alle teams.

Er du interesseret?
Vi håber, at vi har vakt din interesse, og at du kan se dig selv som studentermedhjælper i Budget og Analyse i Fredericia kommune.

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Lene Chortsen Isak, 2037 4139.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en stilling på 10-15 timer/ugentligt.

Tiltrædelse 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist
22. november 2024.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler uge 48 2024.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6140785

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet