SSA-kollega til Øster Elkjær Plejehjem - Skab en forskel i demente borgers liv

Profilbillede
dato

Har du hjertet på det rette sted, er positiv af natur og omsorgsfuld samt har en åben tilgang overfor vores borgere og kollegaer? Så er det dig, vi søger!

Vi søger SSA-kolleger. Én til to til fortrinsvis dagvagt samt én til aftenvagt.

Hvem er vi?
Øster Elkjær Plejehjem ligger i Erritsø og består af to afdelinger. I den ene afdeling, kaldet Lærkereden, har vi 27 lejligheder fordelt på fire enheder, hvor to teams arbejder på tværs. Den anden afdeling, Solsikken, består af 16 lejligheder, placeret langs en gang, der danner en firkant. 

Vi er en mangfoldig gruppe af medarbejdere, bestående af SSH´ere, SSA´er, sygeplejersker, aktivitetsmedarbejdere, elever, rengøringsassistenter, teknisk servicemedarbejder, fem spirer, planlæggere og plejehjemslederen. I fællesskab får vi afdelingerne til at fungere i hverdagen og gør en forskel for vores borgere. Vi er gode til at passe på hinanden, accepterer hinandens forskelligheder og sparrer tværfagligt.

Vi har stor fokus på faglig udvikling for personalet til gavn for borgerne. Vores mål er, at hver enkelte borger kan forblive længst muligt i deres eget liv og bevare deres livskvalitet gennem de forskellige stadier af deres demenssygdom. Dette opnår vi gennem lev-bo miljø, livshistorie, Tom Kitwoods principper, snoezelrum, sansehave, gymnastik, banko, teater og musik arrangementer samt udflugter. 

Vi bruger også dyr som en del af erindringshistorier, hvilket skaber gode samtaler med borgerne. Dette kan være hunde, katte, heste og får, der besøger plejehjemmet.

Vi søger ildsjæle,  der  med et åbent sind vil være med til at implementere Eden-konceptet på Øster Elkjær.

Vi håber meget at høre fra dig!

Mange hilsner fra medarbejdere i Lærkereden og Solsikken

Ønsker du

  • At være en del af dynamiske teams? 
  • At være en del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på den dementes ressourcer, livserfaring og på at støtte dem i at forblive længst muligt i deres eget liv i samarbejde med pårørende?
  • At være med til, at vores borgere får den bedste hverdag?
  • At sætte høje standarder inden for din faglighed?

Vi forventer, at du

  • er engageret og glad for at arbejde med mennesker ramt af demens, meget gerne erfaring inden for psykiatrien
  • har en anerkendende tilgang til både borgere og kolleger og sørge for, at borgerne altid er i fokus.
  • kan arbejde selvstændigt og kommunikere ligeværdigt med både borgere og kollegaer
  • arbejder opsøgende og tager ansvar og viser initiativ
  • er fleksibel og mødestabil
  • bidrage til et godt arbejdsmiljø og hjælper dine kollegaer på tværs af teamene
  • kan dokumentere efter faglige standarder samt forholde dig til dette.

Vi tilbyder:

  • God introduktion og oplæring
  • Mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer
  • En dagligdag præget af humor samt god omgangstone
  • Kollegaer, der er engagerede i deres arbejde
  • Nye og spændende udfordringer, hvor to dage aldrig er ens 
  • En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads med plads til alle
  • En arbejdsplads med gode kollegaer
  • Mulighed for at få ekstra kompetencer i form af kurser i demens, forflytning, dokumentation, ernæring, sikre hænder og meget andet.

Er dette noget for dig, og vil du vide mere, så har du mulighed for at blive en del af en fantastisk gruppe, med glade og kompetente kollegaer

Vil du vide mere
Kontakt plejehjemsleder Charlotte Frost Andersson, 7211 3740. 

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen tilbydes på 37 timer, men ved andet behov kontakt plejehjemslederen. Der kan forekomme vagter i andre vagtlag.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller 1. november 2024.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler i uge 39 2024.
Hvis du har ferie i uge 39, så skriv det i din ansøgning, så finder vi en anden dag, hvis du besidder de kvalifikationer, vi søger.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
22. september 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Erritsø Bygade 85, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105772

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet