Spændende stilling som omsorgsfuld kollega til demenspleje hos Madsbyhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du har hjertet på rette sted, er glad og omsorgsfuld både over for os som kolleger og vores dejlige beboere, samt er en positiv og anerkendende kollega med gode kommunikationsevner, vil du passe godt ind hos os. 
Vi vægter et arbejdsmiljø MEGET højt, så hvis dette lyder som dig, er du måske den, vi søger.

Vores lille hus, danner rammer for 14 borgere med en demenssygdom og har en fasttømret medarbejderstab med et højt fagligt niveau, ikke mindst inden for demensplejen. Der er fast tilknyttet en sygeplejerske til huset. Vores hverdag med beboerne er meget individuel. Vi tilrettelægger ud fra dagen i dag, og hvad den enkelte har lyst og ressourcer til. På Madsbyhus vil du få mange gode smil, kram og stjernestunder, når du er på arbejde.

Stillingen kan også søges, hvis du er uddannet SSH, men ansøgere med en SSA-uddannelse vil blive foretrukket.

Vi tilbyder 

  • en sjov og anderledes hverdag, hvor vi arbejder med fantasifulde og kreative løsninger
  • en arbejdsplads i konstant udvikling
  • en dagligdag præget af humor og god omgangstone
  • mulighed for faglig udvikling
  • en afdeling, der er præget af nærhed og tryghed
  • gode arbejdskolleger
  • et sted, hvor der er fokus på arbejdsmiljøet.

Du er en fleksibel kollega, der ”brænder” for at gøre en forskel i arbejdet med vores ældre beboere
Desuden er du indstillet på at udfærdige og arbejde med handlingsanvisninger og livshistorier samt kan bruge refleksion som et værktøj. Omstillingsparathed og evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper er også vigtige egenskaber. Du er ansvarsbevidst, loyal, empatisk og igangsættende. Samtidig er du opmærksom på, at du selv skal bidrage til det gode arbejdsmiljø og deltager aktivt i at holde gang i vores fælles værdier."

Derudover har du gerne erfaring med at arbejde med borgere, der har en demenssygdom, og du er indstillet på at lære endnu mere. Du er åben for forandringer og brænder for udvikling i demensplejen.

Vi forventer, at du

  • gerne er uddannet SSA eller SSH og altid arbejder med borgerne i fokus
  • er ansvarsbevidst og fagligt dygtig
  • er mødestabil
  • er loyal og stabil
  • kan anvende IT på brugerniveau, gerne kendskab til Nexus og kan anvende FMK og FSIII
  • god til dokumentation og opfølgning heraf.
  • god til at samarbejde både med kolleger og pårørende.

Vil du vide mere
Kontakt planlægger Sascha Ærbo, 2062 8147 eller plejehjemsleder Ea Seeger Hanmann, 4164 0289,

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en stilling på 28 timer ugentligt med weekendarbejde i lige uger.

Tiltrædelse 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 11. september 2024.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
1. september 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (28-28 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Lumbyesvej 20, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087086

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet