BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Billigblomst søger en Souschef med drive, til åbningen af vores nye plantecenter i Fredericia
Har du en baggrund fra detailhandel, et solidt kendskab til alt det grønne og ledelseserfaring? – Så vil vi virkelig gerne have dig med på holdet! Læs endelig videre her og send din ansøgning.
Billigblomst Fredericia søger en ny souschef til vores plantecenter. Her vil du, sammen med centerchefen, få et ansvar for den daglige trivsel og drift i vores plantecenter, med dine egne ansvarsområder.
Billigblomst har siden vores start i 2009 været på en udviklings- og vækst rejse og er i dag en af Danmarks hurtigst voksende detailkæder. Vores 10. center åbnede vi i Holbæk i marts 2023. Og det går stærkt! Vi har i november 2023, lanceret vores City koncept med første City butik i KBH. Nu er der også åbnet en i Valby og der er en på vej i Aarhus. Du kan nu være med til at starte vores 11. plantecenter op i Fredericia, som er på hele 8000 kvm! Skynd dig at skrive en ansøgning og kom med på vores vækstrejse!
Vi tilbyder:
Du vil få mulighed for at få alsidige arbejdsopgaver og for at tage ansvar for den daglige trivsel samt drift i vores plantecenter. Du bliver en del af en sund og tryg arbejdsplads med en fri omgangstone, hvor faglighed og trivsel står højt på agendaen. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og et af kardinalpunkterne hos Billigblomst er, at det skal være sjovt at gå på arbejde, også når det går stærkt. Vi har en meget flad organisationsstruktur hvor vores centerchefer er tydelige at mærke i centrene, distriktscheferne kigger jævnligt forbi og du vil også mærke HR, marketing, kundeservice, indkøb og til tider vores administrerende direktør og ejers tilstedeværelse i centeret.
Derudover kan du nyde godt af:
- En personalerabat på 24% på alt i plantecenteret
- Spændende og dynamisk hverdag med fart over feltet, så tiden flyver afsted
- En flad organisationsstruktur og stærkt samarbejde i plantecenteret og på tværs af organisationen
- Ansættelsesvilkår efter HK’s butiksoverenskomst, som fx pension og sundhedsordning
- Mulighed for at udvikle dig som leder under den dygtige centerchef i Fredericia
I din hverdag kan du forvente:
- Indretning af plantecenteret
- Medbestemmende ift. indkøb på planter, som foregår online og i samarbejde med vores indkøbere
- Planlægning af sæsoner, herunder også bemandingsplanlægning i samarbejde med centerchefen
- Vareopsætning, pasning af planter samt vanding
- Daglig ledelse og medansvar for personalet i plantecenteret
- Være lederen der går forrest
Det er vigtigt, at du trives i en stilling med højt tempo og hvor udviklingen går stærkt!
Vores ønskeliste:
Faglige kompetencer
- Du er gerne uddannet planteskolegartner eller har 3-5 års erfaring indenfor salg af planter
- Du har kendskab til indkøb af haveplanter og er en dygtig købmand
- Du har kendskab til detailhandlen, gerne med ledererfaring og arbejde med KPI’erne i dagligdagen
Personlige kompetencer
- Du er arbejdsom og villig til, at give en ekstra indsats efter behov
- Du er ihærdig og omstillingsparat
- Du udvikler dine medarbejdere og giver dem ansvar
Da vi har åbent alle årets dage, på nær d. 1. januar, indebærer det arbejde i weekender og på helligdage.
Vi ønsker stillingen besat pr. 1/6-2024, men venter gerne på den rette kandidat. Der vil være cirka 1 uges oplæring i vores plantecenter i Kolding. Herefter vil dine ressourcer bliver brugt til at bygge plantecenteret i Fredericia op, og klar til kunder 6-8 uger inden åbningen i Fredericia i september.
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, så send endelig en ansøgning via. nedenstående link. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores HR Chef Sara Panduro på 31 32 27 89 eller centerchefen Tommy Jessen på 61 62 17 49. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, vi kigger dem løbende igennem, så søg i dag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Billigblomst, Skærbækvej, 3, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034557