BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du styr på jernbanesikkerhed og har du lyst til at dele ud af din viden og hjælpe os med at sikre at reglerne omkring jernbanesikkerhed på vores anlægsprojekter bliver overholdt?
Hverdagen er dynamisk på jernbaneprojekternes byggepladser, hvor du har medansvar for, at regler for jernbanesikkerheden bliver overholdt. Du bliver en del af Anlægsdivisionen, Banedanmark bygherreorganisation, som er en af landets største bygherrer. Her indgår du i sektionen Jernbanesikkerhed, som understøtter sikkerhedsarbejdet på tværs af divisionen.
Som sikkerhedsbyggeleder bliver du tilknyttet et mindre antal af Banedanmarks største projekter i udførselsfasen. Du understøtter Banedanmarks faggrupper indenfor sikkerhedsreglementet (SR) og operationelle regler (OR), samt divisionens øvrige faggrupper indenfor fareidentifikation og dokumentation.
Du vil få det faglige ansvar for SR/OR-organisationen på projekter, der arbejder indenfor områderne spor, sikring, broer, anlæg og kørestrøm.
Du har overblik og er en god kommunikator
Vi leder efter en sikkerhedsbyggeleder, der brænder for at arbejde med jernbanesikkerhed. Det er dit ansvar, at der fastholdes fokus på jernbanesikkerheden, og du får bl.a. ansvaret for følgende opgaver:
- Du forestår den faglige ledelse af sikkerhedsorganisationen
- Al kommunikation omhandlende jernbanesikkerhed, vil som udgangspunkt gå via dig til de øvrige faggrupper som sikkerhedskoordinering, S&I koordinering og byggeledelsen
- Du vil deltage i byggemøder samt varetage kommunikationen omhandlende jernbanesikkerhed med entreprenøren
- Du vil føre opsyn med at jernbanesikkerhedsreglerne overholdes indenfor godkendt jernbanesikkerhedsplan
- Vejledning af entreprenører, eksterne parter samt internt i Banedanmark omkring jernbanesikkerhedsmæssige forhold i planlægnings- og udførelsesfasen
- Opfølgning på/indsamling af sikkerhedsmæssige leverancer fra entreprenøren og fagtilsynet (f.eks. ibrugtagningsprotokoller og lignende)
Stærke kompetencer indenfor jernbanesikkerhed
Der kan være flere indgangsvinkler til stillingen og derfor har vi ikke opstillet krav til din uddannelsesmæssige baggrund.
Vi forestiller os, at du som minimum er uddannet SR2-arbejdsleder og det er en fordel, hvis du er SR1-arbejdsleder med erfaring fra både planlægning og udførelse. Du er fortrolig med SR/OR-reglement og har kendskab til bygherres-, arbejdsgivers- og rådgivers pligter og ansvar.
For at få succes i stillingen kræves det, at du har erfaring med håndtering af jernbanesikkerhed ved arbejde med spor i drift. Det er desuden en fordel, at du har et bredt kendskab til anlægsbestemmelser, kørestrøm, spor og sikringstekniske forhold. Du har en systematisk, såvel som løsningsorienteret tilgang til opgaverne, da du bliver tilknyttet flere projekter ad gangen.
Din nye arbejdsplads
Som sikkerhedsbyggeleder har du en betydningsfuld rolle for sikkerheden på jernbanen og dine styrker ligger bl.a. i at sikre samarbejdet på tværs. Du bliver en del af et dygtigt fagligt fællesskab, der vokser og trives gennem fællesskab og sparring. Vi sætter ikke kun værdi i dine faglige kompetencer, men også i dit bidrag til at skabe et inkluderende og respektfuldt arbejdsmiljø. I Banedanmark er fleksibilitet et nøgleord og du får du et job, hvor du kan udleve dine faglige ambitioner, uden at give afkald på work-life-balance
Du får arbejdssted på vores kontor i Fredericia. Det er dog en forudsætning at du er placeret lokalt på byggepladsen, når dine projekter er under udførsel. Derfor må du forvente rejsetid til og fra byggepladsen, hvorfor kørekort til kategori b er et krav. Har du tilmed mulighed for at benytte egen bil vil dette endvidere være fordel, men ikke et krav.
Du vil også skulle være indstillet på aften, nat og weekendarbejde, da du skal være til stede ved projektet under kritiske udførselsfaser.
Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt kst. Ledende sektionschef Stephan Ferrigno Christensen på tlf.: +45 29161936. Send os din ansøgning og CV snarest, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34, Lumbyesvej , 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013965