BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af det fantastiske team, der har ansvaret for drift og vedligehold på Carlsbergs centrallager?
Har du en relevant uddannelse inden for fx el, mekanik, auto eller metal?
Har du lidt eller meget erfaring, er ikke det væsentlige – du bliver ”klædt godt på” til opgaven.
Motiveres du af tekniske udfordringer, og sætter du pris på gode udviklingsmuligheder?
Carlsberg har deres danske centrallager placeret i Fredericia. SSI Schäfer har stået for opførelsen af lageret, og derefter sikret drift og vedligehold med et engageret team af dygtige serviceteknikkere. Resident Maintenance/Site Manageren der har det overordnede ansvar, er ligeledes ansat af SSI Schäfer.
Jobbet:
Som Serviceteknikker er du en del af det team, der sikrer vedligehold og drift af Carlsbergs centrallager. Du bliver en del af en velfungerende vagtturnus/skiftehold, hvor du vil opleve stor fleksibilitet og evne til at tage hensyn til de enkeltes ønsker og personlige behov.
Du får gode muligheder for både personlig- og faglig udvikling, da jobbet indebærer mange forskelligartede opgaver. I stillingen skal du bl.a. arbejde med
- Fejlfinding og håndtering af IT, mekaniske og elektriske fejl
- Service på drift af højlageret samt transportanlægget
- Diverse ad hoc opgaver
Da hverdagen byder på mange forskelligartende opgaver og faglige udfordringer, er det dig og dine kollegaer, der er specialisterne og sammen finder de rette løsninger for at Carlsbergs lager kører optimalt.
Kvalifikationer:
Der kan være flere indgangsvinkler, men det forventes du har relevant uddannelse/erfaring inden for fx el, mekanik, auto eller metal
Derudover vil det være en fordel hvis du har,
- Erfaring med servicering af kunder
- Erfaring med mekaniske installationer og/eller elinstallationer
- Kendskab til lagersystemer
Jobbet kræver, at du behersker dansk og/eller engelsk i skrift og tale.
Personlige egenskaber:
Det en forudsætning, at du kan arbejde selvstændigt (men er teamplayer), er seriøs og har en god situationsfornemmelse. Du er tillidsvækkende, fokuserer på kvalitet og arbejder struktureret. Du besidder en god portion humor, og har et godt drive samt ambitioner/ønsker om at lære nyt og udvikle dig.
SSI Schäfer:
SSI Schäfer er en solid international koncern og en af verdens absolut førende leverandører af kvalitets-lagersystemer. SSI Schäfer er repræsenteret i 70 lande, har mere end 10.000 ansatte og er leverandør af en lang række lagerløsninger - fra design af automatiske lagersystemer til implementering af reoler, mobilreoler, kraner, transportører og software. SSI Schäfer er kendt for kvalitet i alle led - fra produkter til service.
SSI Schäfers værdier er: Ambitiøs, kompetent og uhøjtidelig.
Du tilbydes:
Du får en udfordrende stilling i en international koncern med store faglige og personlige udviklingsmuligheder. Arbejdspladsen er velfungerende, omgangstonen uformel og arbejdsklimaet er sundt. Der tilbydes en gage, der modsvarer job og kvalifikationer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Intelligent Advice, Strandvejen, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935882