BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ergoterapeut eller fysioterapeut, der brænder for sagsbehandling af hjælpemidler og boligændringer.
Med udgangspunkt i Fredericia Kommunes ledelses– og medarbejdergrundlag – VI GØR DET FOR FREDERICIA; VI GØR DET I FÆLLESSKAB og VI GØR DET ORDENLIGT arbejder vi i Hjælpemidler & Kommunikation for at bidrage til at skabe de bedst mulige rammer for at afhjælpe borgerens funktionsnedsættelse. Vi arbejder med høj grad af medarbejderindflydelse samt udvikling af arbejdspladsen og den enkelte medarbejder.
Den ledige stilling er tilknyttet vores akutteam, der bl.a. har speciale i vurdering af pladsforhold (APV) og hjælpemidler ifm. borgere der udskrives fra sygehus, akut opståede behov for hjælpemidler og APV-redskaber. Mange opgaver løses i tæt samarbejde med Visitation, Depotet og tværfaglige kolleger i Plejen. Derudover vil der være opgaver i det team, der varetager sagsbehandling af genbrugshjælpemidler.
Dine arbejdsopgaver
- Sagsbehandling vedrørende hjælpemidler og boligændringer efter Servicelovens §§ 112, 113 & 116 til voksne.
- Undersøge og vurdere borgeres behov for rehabilitering.
- Afprøve, vejlede og instruere borgere og pårørende omkring relevante hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer med henblik på at skabe helhedsorienterede løsninger
- Vejlede og instruere plejepersonale i valg af arbejds- og grundlæggende forflytningsteknik samt brug af hjælpemidler.
Vi forventer, at du
- er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut
- har erfaring med sagsbehandling af hjælpemidler og trives i en travl hverdag med mange henvendelser og akutte opgaver
- kan arbejde selvstændigt, er struktureret, har overblik og er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og kan have mange bolde i luften
- har et godt humør, er venlig og imødekommende
- har lyst til/erfaring med at samarbejde med ældre og handicappede
- er positiv og har mod på udvikling
- vil være med til at omsætte Fredericia Kommunes ledelses- og medarbejdergrundlag til handlinger i hverdagen.
Vi kan tilbyde
- En arbejdsplads, hvor der tages udgangspunkt i værdibaseret ledelse
- En arbejdsplads med et godt arbejdsklima
- Et alsidigt arbejdsområde, hvor vi lægger stor vægt på udvikling af arbejdsfelt og medarbejdere
- Tæt samarbejde med kollegaer i mindre teams
- Tæt samarbejde med borgere, øvrigt personale og leverandører
- Mulighed for at præge jobindhold og jobudvikling
- Selvtilrettelæggende under hensyntagen til opgavevaretagelsen
- Gode tværfaglige samarbejdsrelationer
- Et spændende, selvstændigt og udfordrende job med plads til humor.
Hjælpemidler & Kommunikation er en afdeling bestående af flere funktioner og specialer, og arbejdsopgaverne spænder bredt. Du vil møde kolleger, der varetager specialundervisnings opgaver inden for tale/høre/syn og IKT området. Flere arbejder med sagsbehandling, vejledning, afprøvning og valg af hjælpemidler, ligesom vi har egen depotfunktion, der varetager opgaverne med udbringning, hjemtagning, vask og reparation af hjælpemidler.
Den fysiske placering af arbejdspladsen vil være på Fredericia Kommunes Sundhedshus, Hjælpemidler & Kommunikation, Dronningensgade 97, 7000 Fredericia.
Vil du vide mere
Kontakt TR Stina Hinke Lundberg, 50919315 eller teamleder Helle Tiedemann, 72113403 / 20968398.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Der er tale om en fast stilling på 30 timer/ugentligt.
Tiltrædelse 1. december 2023.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 25. oktober 2023.
Ansøgningsfrist
12. oktober 2023.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Fredericia Kommune, Dronningensgade 97, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915843