Ryes kaserne: Efterretnings- og Uddannelsesbefalingsmand ved EWKMP, Fredericia

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar på en spændende, varieret og travl hverdag, præget af opgaver med stor betydning? så er stillingen som uddannelsesbefalingsmand ved Electronic Warfare Kompagni lige noget for dig.

Om os

Electronic Warfare Kompagniets opgave er efterretningsindhentning i det elektromagnetiske spektrum. Kompagniet hører under 1. Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon, der er en operativ bataljon under 1. Brigade med ansvar for brigadens efterretningstjeneste, herunder overvågning og opklaring.

Kompagniet løser opgaver for flere værn og myndigheder både internationalt og nationalt. Kompagniet er beliggende i Fredericia.

Kompagniets opgaver løses i samarbejde på tværs af funktioner og rang, hvor troværdighed, ansvarlighed og professionalisme altid er grundlæggende elementer. Sammenholdet internt og på tværs af personelgrupper vægtes højt og understøttes af sociale aktiviteter i og uden for arbejdstiden.


Om stillingen

Du er efterretnings- og uddannelsesbefalingsmand i kompagniets uddannelsessektion, som består af i alt 5 medarbejdere.

I løser i samarbejde kompagniets opgaver inden uddannelsesplanlægning og –tilrettelæggelse samt kontrol, herunder koordination med foresatte, opstilling af rammer og direktiver for aktiviteter samt tilvejebringelse og allokering af ressourcer (faciliteter, terræn, ammunition, instruktører mv.).

Din primære opgave, vil afhængig af dine kompetencer og interesser, bestå i at være kompagniets faglærer inden for fagene SKUD, SKYT og SIG og stå for tilrettelæggelsen af funktionsspecifikke uddannelsesforløb, herunder koordination og kontrol af instruktører og elever.

Din sekundære opgave bliver at varetage opgaven som kompagniets kryptokustode, med det daglige ansvar for optælling og ind- og udlevering af kryptomateriel.

Din tertiære opgave vil være at fungere som kompagniets TAKBM og varetage rollen som TAKBM overfor ISR Bataljonen.


Om dig

Du er seniorsergent eller en erfaren oversergent, som er vurderet egnet til næste funktionsniveau.

Du kan tilsikre en høj faglighed i din opgaveløsning og trives i en omskiftelig hverdag, hvor du ikke får tildelt et standardiseret uddannelsesforløb, der udvikles langt fra enheden og hvor du i høj grad kan være med til at præge udviklingen.

Du er handlekraftig og brænder for tjenesten, og ønsker at udvikle dine undergivne soldater i en positiv retning. Du udøver god mandskabspleje, og støtter dine yngre kollegaer i deres virke som gruppefører, faglærer og instruktør.

Du trives med opgaver, der både udfordrer dig teknisk og taktisk.

Det er en fordel hvis du er uddannet skydelærer.

Erfaring fra lignende stillinger, som næstkommanderende i en anden deling eller erfaring som gruppefører fra en EW deling er ligeledes en fordel.

Uddannelsen til kryptokustode og erfaring med Kustodevirket er også en fordel.

Der skal for nuværende forventes en årlig rejseaktivitet på 6-8 uger til øvelser, skydeperioder mm.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichefen på tlf. 25 41 53 95 eller mail EFR-1B-200a@MIL.DK. Alternativt kan Kompagnibefalingsmanden kontaktes på tlf. 40 49 47 75 eller mail EFR-1B-201a@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail FPS-TBJ@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 8. oktober 2023.

Der gennemføres løbende samtaler.
Ansættelse pr. 1. november 2023 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.
EWKMP er placeret på Ryes kaserne i Fredericia.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ryes kaserne, Treldevej 110, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185694&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908725

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet