BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
P. Fournaise A/S søger en dygtig regnskabsmedarbejder med controller erfaring.
Jobbet
Dine væsentligste ansvarsområder er:
- Samle og bogføre grundlag til månedsrapporten.
- Udarbejde månedsrapportering til direktøren og bestyrelsen.
- Udarbejdelse af budget og opfølgning deraf.
- Udvikle P. Fournaises økonomistyring og KPI-målinger.
- Opdatere anlægskartoteket og klargøre relevante oversigter og statistikker.
- Funktionærlønninger.
- Opfølgning på diverse myndighedskrav.
- Deltage i årsafslutning, klargøre til revision.
Sideløbende vil du også skulle håndtere andre ad-hoc opgaver ifm. udvikling, rapportering, analyser i relation til organisationens forskellige aktiviteter samt fungere som backup for debitor-og kreditorbogholder.
Vi forventer
Du har en uddannelse indenfor økonomi og har nogle års erfaring med controlling, økonomistyring og rapportering. Du kommer derfor med en stærk økonomisk baggrund og har en solid forretningsmæssig forståelse.
Vi forventer, at du har nemt ved at tilgå nye IT-systemer og har et godt kendskab til Office 365 og især Excel.
Det falder dig naturligt, at tage initiativ og du følger dine opgaver til dørs.
Din person
Du er positiv, ansvarsbevidst og kan lide at indgå i fællesskab med andre. Vi lægger vægt på, at du er åben og nysgerrig efter muligheder i de forskellige optimerings- og kvalitetsopgaver og kan kommunikere med interne og eksterne interessenter. Du arbejder systematisk, trives i et foranderligt miljø med højt til loftet og har et naturligt engagement i dine omgivelser og dine opgaver.
Vi tilbyder
- Et spændende job i en af landets ældste vognmandsforretninger.
- Du får frihed under ansvar til at udføre din stilling, udvikle og sætte dit præg på opgaverne og strukturen.
- Et ansvarsfuldt job i en flad ledelsesmæssig organisation, med en uformel omgangstone.
- Løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsforsikring.
- Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale, arbejdspladsen er i Fredericia.
P. Fournaise A/S
P. Fournaise A/S blev etableret af Niels Fournaise i 1897, som en af de første vognmandsforretninger i Danmark. Vi er derfor meget erfarne i branchen, hvilket tydeligt afspejler sig på de arbejdsopgaver, vi udfører. Virksomheden er fortsat ejet af Fournaise-familien.
P. Fournaise A/S beskæftiger omkring 70 medarbejdere og råder over en bilpark, der omfatter ca. 50 biler – hvoraf en stor del er indrettet til special- og transportopgaver, som: kranopgaver, renovationsopgaver, containertransport, bådtransporter og andre specialtransporter.
P. Fournaise A/S er i dag en meget alsidig totalleverandør af ydelser og tjenester inden for transport og miljø.
Ansøgning og kontakt
Lyder dette som et spændende job, så send os din ansøgning og CV snarest.
Vi holder løbende samtaler.
Send venligst din ansøgning på mail til: Jeannette@p-fournaise.dk.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller mangler yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte direktør, Peter Fournaise på tlf.: 20 92 22 01
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
P FOURNAISE A/S, Industrivej, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033238