BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du serviceminded og har viden om forsyningstjenesten og kemiske produkter?
Om os
Logistiksektionen ved Føringsstøtteregimentet søger en projektmedarbejder for et år. Hvis du søger en dagligdag med høj grad af selvstændighed, så er vi måske dine nye arbejdsplads. Vi er et godt samarbejdet team, som søger en selvkørende kollega.
Du kommer primært til at indgå i logistiksektionen som også indbefatter Uddannelsesmaterielkontoret, farlig gods rådgiveren samt arbejdsmiljørådgiveren, som vil være din nærmeste leder.
Derudover vil du sekundært virke som stabshjælper, hvor du kommer til at løse en bred vifte af opgaver for alle sektioner under chef/ledelsessektions ledelse.
Om stillingen
Projektmedarbejderstillingen er tidsbegrænset. Opgaveløsningen er todelt. Første, og vigtigste, del består i opbygning af kemisk CHESS database ved Føringsstøtteregimentet under chefen for logistiksektionen. Den anden del består af udførelse af dynamiske opgaver i staben med udgangspunkt i ledelsessektionen. Opgaverne løses selvstændigt eller sammen med kolleager.
Arbejdsmiljøarbejde bl.a.:
• Kortlægning af Føringsstøtteregimentes kemiske produkter i samarbejde med AMRDG.
• Registrering af kemiske i Forsvarets Kemidatabase CHESS.
• Udarbejdelse af kemiske risikovurderinger.
• Generel oprydning af kemiske produkter i forhold til gældende lovgivning.
• Kontakt til FARLIG STOF kontoret.
• Vejledning om opbevaring af kemiske produkter.
• Generel vurdering over om kemiske produkter bliver opbevaret ansvarligt i forhold til gældende retningslinjer.
Stabshjælper arbejde bl.a.:
• Klargøring til møder.
• Støtte til interne og eksterne arrangementer.
• Kørselsopgaver.
Om dig
Du skal have lysten til at sætte sig ind i behandlingen af kemiske produkter.
Du skal være IT-minded, da din primære arbejdsopgave er at arbejde i Forsvarets kemiske database.
Du skal kunne overholde aftalte tidfrister og selvstændig indgå aftaler om hjælp til enhederne.
Du er serviceorienteret og selvkørende.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Claus N. Løvgreen på tlf. 72 81 61 33.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 93 20 eller mail FPS-JOC@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 4. marts 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FØRINGSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed, som indgår under Hærkommandoen med enheder i Karup, Haderslev, Fredericia og Høvelte. Føringsstøtteregimentet leverer føringsstøtte i form af hovedkvarters-/og communication Information System kapacitet til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen og NATO. Regimentet udvikler, producerer og indsætter føringsstøttekapaciteter i nationale, internationale og multinationale operationer. Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ryes kaserne, Treldevej , 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981340