Projektleder til tekniske brofornyelsesprojekter hos Banedanmark

dato

Vi leder efter dig, der hurtigt kan sætte sig ind i komplekse tekniske problemstillinger og håndtere mange bidragsydere, når vi projekterer Banedanmarks broprojekter.

Ligger din faglige interesse i spændingsfeltet mellem teknik og projektstyring, og går du på arbejde for at gøre en forskel, der virkelig kan mærkes? Så har du nu chancen for at stige om bord på Danmarks mest spændende projekter inden for anlæg og infrastruktur. Projekter, som sætter et synligt aftryk på samfundet, og som vil være der i mange generationer frem.

Bliv midtpunkt og tovholder for samfundskritiske projekter

Du får ansvaret for den tekniske del af vores brofornyelsesprojekter gennem hele projektforløbet, lige fra de tidlige afgrænsningsfaser, projekteringsfasen og selve udførelsesfasen.

Din primære opgave bliver at forestå projektering og udbud af brofornyelsesprojekter og øvrige anlægskonstruktioner, herunder at sikre grænseflader til banens øvrige fagdiscipliner. Det betyder også inddragelse og håndtering af mange bidragsydere og interessenter/myndigheder – både internt og eksternt.

Det er dit ansvar at sikre, at alle leverer til projektets bedste, og du vil bringe din indsigt og nysgerrighed i spil for at forbedre de tekniske løsninger. Samtidig sikrer du projekteringens fremdrift i de indledende faser såvel som i selve detailfasen og iværksætter nødvendige handlinger for at komme i mål.

Sæt din tekniske faglighed og kommunikationsevne i spil

Vi forestiller os at du har en længerevarende teknisk baggrund, som f.eks. ingeniør og derudover har minimum 8 års erfaring indenfor bygge- og anlægsbranchen.

Du kombinerer koordinering med en løsningsorienteret tilgang. Du er grundig, struktureret og motiveres af at forfine metoderne. Du fungerer godt i et velorganiseret miljø, men kan også tænke i forbedring og optimere etablerede processer.

Som bindeled mellem projekteringsledere, rådgivere og projektledelse er det vigtigt, at du arbejder effektivt og yder støtte, når der er behov. Din evne til at skabe forbindelser gør, at andre føler sig trygge i dit nærvær. Klare kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt, er afgørende. Du navigerer fint i en varieret hverdag med mange skiftende opgaver.

Dit nye team

Du bliver en del af projekteringsteamet i sektionen Broer og konstruktioner sammen med 44 specialiserede kolleger, der fastlægger og udfordrer de tekniske rammer for projekter på jernbanen. Her får du et stærkt fagligt miljø med tæt sparring, hjælpsomhed og gode kollegiale relationer – samtidig med at du har plads til at udvikle din egen faglighed. Vi lægger vægt på at have en god, fleksibel arbejdsplads i balance, hvor der også er plads til fritid og familie.

Du får tjenestested på vores kontor i Fredericia med mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Alan Hansen på telefon: 2969 8154. Dog besvarer vi ikke henvendelser i uge 52 + 1. Send cv og ansøgning via linket "Søg stillingen" og følg instruktionerne. Vi indkalder til samtaler fra uge 2.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34, Lumbyesvej , 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f38e89e8-dd27-4f01-aa7b-afaa8fcbbe8e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet