BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med projektledelse? Og har du lyst til at arbejde med grøn omstilling af den tunge transport? Så har vi måske jobbet til dig.
”I dette job kan du helt konkret være med til at bidrage til den grønne omstilling af den tunge transport. Regeringen har høje ambitioner, og fra EU er der krav om etablering af infrastruktur til alternative brændstoffer, herunder til elladeparker til tung transport”, fortæller afdelingsleder Mette Fynbo.
Din primære opgave vil være som projektleder at sikre etablering af ladeparker til tung transport, som er en helt ny opgave i Vejdirektoratet. Det omfatter:
- generel projektledelse
- dialog med eksterne interessenter såsom ladeoperatører, transportcentre, elforsyningsselskaber og vognmandsbranchen
- styring af økonomi
- valg af tekniske løsninger
- afklaring af geografisk placering
- krav til ladeparkerne i forhold til opfyldelse af EU’s forordning om krav til udrulning af drivmiddelinfrastruktur - AFIR
- afklaring af hvordan etablering af ladeparkerne skal foregå, herunder hvilke dele der skal udbydes og hvordan mv.
- udarbejdelse af politiske beslutningsgrundlag
Din opgave bliver at sikre, at de ønskede og påkrævede kontrakter om etablering og drift af elladeparker til den tunge transport kan indgås. Det vil ikke være en del af din opgave at være projektleder for projektering og anlæg af ladeparkerne.
Det vil til tider være et hektisk job med mange samarbejdspartnere, som stiller store krav til dig og dine kvalifikationer. Projektets fremdrift og målopfyldelse vil have stor fokus såvel i Vejdirektoratet som politisk og i vognmandsbranchen.
Du vil indgå i et team, der arbejder med erhvervstransport og udrulning af elladeinfrastruktur til personbiler og lette køretøjer langs statsvejnettet. Teamet har desuden ansvar for at indgå aftaler med de selskaber, der sælger drivmidler og driver cafeteria og kiosker på de statslige rastepladser.
Ansvarlig projektleder, der trives med ubekendte faktorer
”Vejdirektoratet er en projektorganisation, og projektsamarbejde er derfor essentielt. Vi priori-terer videndeling og netværk meget højt, og det forventer vi også, at du gør”, uddyber Mette Fynbo.
Du trives med komplicerede udviklingsprojekter, hvor vejen er ukendt både for dig og organisationen, og du formår at nedbryde dem, så de er håndterbare.
Du er skarp til at skelne mellem store og små udfordringer, drive et projekt i forhold til tidsplanen og den økonomiske ramme og samtidig sikre inddragelse af og koordinering med interne fagligheder.
Du formår at drive og afslutte projekter
Vi ser gerne, at du:
- har relevant erhvervserfaring, erfaring med projektledelse og måske er specialkonsulent
- har en relevant videregående uddannelse, gerne med erfaring med komplekse projekter og kontraktindgåelse
- har erfaring med at arbejde i en organisation, hvor politiske dagsordener kan have stor indflydelse på dine arbejdsopgaver
- har et stort engagement, gode samarbejdsevner, formår at opnå tillidsfulde relationer og skabe dig et netværk
- kan arbejde selvstændigt, og går analytisk til værks for at nedbryde komplicerede opgaver
- tager ansvar for, at projektet når i mål, også selvom vejen derhen kan synes vanskelig
- formår at afveje forskellige interesser, men mister ikke fokus på det overordnede mål
Vi forventer, at du har kørekort.
Din nye arbejdsplads
”Du bliver i Vejdirektoratet en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er gode karrieremu-ligheder. Vi glæder os til at byde dig velkommen,” afslutter Erik Søbjerg, chefkonsulent i teamet.
Du vil indgå i et team på otte kolleger, som udover administration af en række grønne tilskudsordninger, arbejder med erhvervslivets transporter og rastepladsområdet.
Teamet er kendetegnet ved et tæt samarbejde på tværs af fagområder gennem åben dialog i en uformel tone. Teamet sidder i to mindre fælleskontorer.
Afdelingen består af 22 medarbejdere, og vi beskæftiger os også med indsamling af vejdata, myndighedsopgaver og planlægning af mindre vejprojekter i Syddanmark. Afdelingen har en god blanding af forskellige fagligheder.
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg i forhold til dine kvalifikationer.
Afhængig af kvalifikationer og erfaringer er der også mulighed for ansættelse som specialkonsulent.
Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med fokus på efteruddannelse, mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider, kantine, mv.
Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er som udgangspunkt i Middelfart, Teglgårdsparken 102, hvor du ansættes i Vejdirektoratets afdeling for Planlægning og Myndighed.
Læs mere om os
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Fynbo på 25489488 og/eller mfy@vd.dk eller chefkonsulent Erik Søbjerg på 72442622 eller 22945137 og/eller eris@vd.dk
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest den 10. august 2023. Vi afholder samtaler torsdag den 16. august og evt. anden samtalerunde onsdag den 23. august.
Der indgår test i rekrutteringsprocessen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejdirektoratet - Middelfart, Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170207&DepartmentId=9792&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860029