Gennem stærk projektledelse og tværfagligt samarbejde sikrer Spor & Broprojekter, at jernbaneprojekter realiseres sikkert, effektivt, ordentligt og inden for aftalt tid, kvalitet og økonomi.
Vi sikrer at løsninger er bygbare, tilstrækkelige og dokumenteres, så de kan overdrages sikkert og ansvarligt til den efterfølgende drift. Vi sikrer at projekterne involverer og orienterer interessenter, og at vi udfører projekterne med hensyn og respekt for vores omgivelser.
Din rolle som projektleder
Som vores nye projektleder bliver du omdrejningspunktet i gennemførelsen af et større anlægs- eller fornyelsesprojekt. Du arbejder ud fra en politisk vision om at skabe en grønnere og mere sammenhængende infrastruktur i Danmark – og du er med hele vejen fra planlægning til afslutning.
Vi samarbejder tæt med både danske og europæiske rådgivere, entreprenører og gennemfører løbende store projekter på det danske jernbanenet.
Du bliver ansat i divisionen Strategisk Prioritering, Planlægning & Projekter, hvor vi har det samlede ansvar for projektgennemførelse, fra projektering til aflevering af projektet. Her bliver du en del af en projektorganisation, hvor forbedringskultur og faglig udvikling er i fokus.
Hvad indebærer jobbet?
Som projektleder får du ansvar for:
- Tidsplanlægning og fremdrift
- Økonomistyring og risikohåndtering
- Kontraktindgåelser og kontraktstyring
- Ledelse af projektteam og samarbejdspartnere
- Ansvaret for projektets scope og gevinster holdes inden for de økonomiske rammer for projektet. Tværgående styring og koordinering af alle interessenter i projekterne
Om dig
Vi forestiller os, at du har en teknisk akademisk uddannelse – og gerne et par års relevant erhvervserfaring.
Men er du nyuddannet og klar til at tage hul på din karriere med engagement og nysgerrighed, hører vi også meget gerne fra dig.
Det vigtigste for os er, at du bringer din faglighed i spil, har lyst til at lære og bidrage med værdi til fællesskabet. Uanset om du allerede har erfaring fra lignende stillinger eller kommer med frisk viden fra studiet, tilbyder vi et fagligt dygtigt miljø med gode udviklingsmuligheder.
Vi ser gerne, at du;
- har gode analytiske egenskaber kombineret med en solid beslutningsevne
- er effektiv, når det kommer til at tilegne dig ny viden og sætte dig ind i nye processer
- arbejder struktureret og evner at prioritere dine opgaver
- velafprøvede kompetencer i etablering og udvikling af samarbejde, samt forstår at varetage en bred kontaktflade
- har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt, og kan formidle på forskellige niveauer, f.eks. til lægmænd, rådgivere, teknikere.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et team med stor faglig erfaring og et miljø, hvor udvikling er i højsæde. Du kan se frem til at blive en del af en arbejdsplads, hvor nøgleordene er vidensdeling, sparring og faglig nysgerrighed. Tonen i vores team er uformel og arbejdsmiljøet er præget af imødekommenhed og kollegialt engagement.
Hos os får du en arbejdsplads med indflydelse, balance og målrettethed.
Du vil få arbejdssted på vores kontor i Fredericia.
Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Vi søger både nyuddannede og mere erfarne profiler, og indplacering vil ske i henhold til anciennitet samt den enkelte kandidats erfaring og kompetencer.
Som udgangspunkt er stillingen placeret mellem løngruppe 3, sats 1 og løngruppe 3 sats 3, Hovedstad.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef Erbay Kilic på 2048 7706 eller erki@bane.dk
Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34, Lumbyesvej , 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1d337552-9b37-4a0b-b761-48821dbbeb41