Projekteringsleder til komplekse infrastrukturprojekter hos Danmarks førende infrastrukturforvalter

dato

Er du en erfaren fagperson, der søger faglig udvikling og vil bidrage til samfundets fremtidige infrastruktur? Ønsker du et job med både ansvar, mening og plads til at vokse? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega.

Tag del i en meningsfuld hverdag, der kombinerer teknisk viden og indflydelse i samfundskritiks infrastruktur

Hos Danmarks største infrastrukturforvalter får du muligheden for at gennemføre nogle af landets mest komplekse og betydningsfulde anlægsprojekter. Du vil være en nøglespiller i udviklingen af fremtidens jernbane – med aftryk, der kan ses i både landskabet og samfundet i generationer frem.

Din rolle som projekteringsleder

Du bliver det tekniske omdrejningspunkt i projekterne inden for faget Broer og Konstruktioner – samt et bindeled mellem projektledelse og rådgivere. Du får ansvar for, at projekter som modernisering af banestrækninger, nybygning af broer og ombygning af konstruktioner bliver gennemført med høj kvalitet og rettidig levering.

Dine nøgleopgaver:

  • Planlægge og koordinere projekteringen af konstruktionsprojekter
  • Være faglig sparringspartner og samarbejdsskabende på tværs af fagområder
  • Kontrollere og udfordre tekniske leverancer fra den projekterende samarbejdspart
  • Bidrage til et respektfuldt, inkluderende og udviklingsorienteret arbejdsmiljø
  • Udvikle og forbedre arbejdsmetoder og standarder baseret på erfaring og læring
Hvem er du?

Du er uddannet som konstruktør, broingeniør, ingeniør med erfaring inden for broer og konstruktioner eller lignende. Vi ser gerne at du har minimum fem års erfaring fra tekniske projektroller – gerne inden for anlæg, brobyggeri, entreprenørbranchen eller rådgiververdenen. Du trives med struktur og kvalitet, og du har lyst til at bringe dine tekniske færdigheder i spil i en rolle, hvor du både sikrer fremdrift og skaber værdi for samfundet.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med projektering af brokonstruktioner, enten af ny-anlæg eller fornyelse
  • Har gode samarbejdsevner og kan navigere i et komplekst tværfagligt miljø
  • Har lyst til at videreudvikle dine faglige kompetencer og bidrage til fælles læring
  • Trives med både standarder og forandring – og kan være med til at forbedre begge dele
  • Er løsningsorienteret og formår at skabe overblik og støtte, når det gælder
Et arbejdsfællesskab med plads til udvikling og faglighed

I sektionen Broer og Konstruktioner, bliver du en del af et mindre, tværfagligt team med forskellige faglige kompetencer, med kontoret i Fredericia. Her vægter vi tæt faglig sparring, vidensdeling og et godt arbejdsmiljø højt, så både udvikling og trivsel får plads.

Teamet har det faglige ansvar for broer og konstruktioner i Banedanmarks projekter og bidrager til at forme jernbanens fremtid teknisk, strukturelt og bæredygtigt.

Du indgår samtidig i et bredere netværk med kolleger i København og Aarhus, der understøtter samarbejde og faglig udvikling på tværs.

Her er hvad en af dine nærmeste kollega siger om at arbejde i Anlægsprojektering, Broer og Konstruktioner:

“Der er ikke nogen dage eller opgaver der er ens, men det der er genkendeligt i hverdagen, er de gode kollegaer. Ingen står alene, og vi løfter sammen.”

Mark Joseph Ashby, Projekteringsleder

Hvad vi tilbyder

  • En central rolle i samfundskritiske projekter
  • Gode muligheder for faglig- og personlig udvikling
  • En fleksibel arbejdsplads med fokus på balance og trivsel, med mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen.
  • Et inkluderende og uformelt miljø, hvor din erfaring bliver værdsat
  • Flextid og betalt frokostpause
  • Sundhedsordning gennem Falck Healthcare
  • Derudover får du landets bedste kolleger
Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4, provins.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfristen er den 11/08/25 med mulig opstart d. 01/10/2025.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Almir Hodzic, på tlf. 21140253 og Sektionschef Annika Steiness (ugerne 29-30-31). på tlf. 2482 6718

Send venligst din ansøgning med CV via linket ”Søg stillingen”. Der vil blive afholdt samtaler løbende fra uge 31.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34, Lumbyesvej , 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8539303a-eb9d-478d-8d42-7d3fa0ef608e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet