Vil du bidrage til at sikre fagligheden og sikkerheden i den daglige koordinering af produktionen ved sikringsområdet? Så har du mulighed for at blive en del af Sikring i Fredericia.
Vi søger lige nu en produktionsansvarlig, der kan varetage en spændende funktion med koordinering af det sikringstekniske arbejde i trekantområdet.
I stillingen vil du fungere som det vigtige bindeled mellem medarbejderne og ledelsen. Du vil desuden få rig mulighed for at anvende dine faglige og personlige evner i afdelingens performance og udvikling fra arbejdslokationen i Fredericia. Du vil referere til teamlederen. Du vil blive en del af et engageret team i vest, der samarbejder og støtter hinanden i hverdagen.
Den daglige produktionsansvarlig i sporet, såvel som på kontoret
Som produktionsansvarlig varetager du den daglige koordinering af sikringstekniske opgaver samtidig med at du sikrer fagligheden og sikkerheden.
Du tilrettelægger opgaverne, effektiviserer produktionen og sørger for at vi leverer kvalitet til tiden. Du instruerer og superviserer dine medarbejdere – og sikrer dig løbende, at teamet er velkvalificeret, motiveret og har et godt sammenhold. Der vil være mulighed for at deltage i sikringsvagten.
Du har en solid faglig viden og en god evne til at koordinere
For at varetage stillingen, skal du være uddannet sikringstekniker.
Vi forventer, at du har erfaring med banens sikringstekniske anlæg samt arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler for arbejde på jernbanen. Du har erfaring med produktionsledelse og er vant til at gennemføre daglige operative beslutninger samt samarbejde med andre afdelinger.
Du trives med at koordinere og planlægge, og du bidrager med initiativer og tiltag i dagligdagen. Du kan motivere og skabe resultater gennem andre – også i pressede situationer.
Som produktionsansvarlig skal du desuden udføre sikkerhedsklassificeret arbejde og det er derfor et krav, at du opfylder helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at der vil blive lavet en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Løn
Din ansættelse vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer, Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.
Er du ansat i Banedanmark kan du efter en konkret vurdering bevare din ansættelse i lønramme 33.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt Teamleder Tommy Skriver 50762778
Send os gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Indre Ringvej 35, Indre Ringvej , 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/04a71e64-670b-4049-a856-32447b919e04