BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du få legen til at blomstre?
Er du nærværende og legestærk?
Kan du arbejde i børnehøjde – hvor du aktivt deltager i deres leg, uanset om det er på gulvet, på legepladsen eller i dukkekrogen?
Har du blik for det gode børneliv, og er du en varm og omsorgsfuld person, der prioriterer både fællesskabet, nærværet og tilknytningen til det enkelte barn?
Er du en tydelig voksen, som er i stand til at udvise ro og bevare overblikket i en hverdag med fyldt med skiftende læringsaktiviteter?
Har du interesse og lyst til at arbejde med både vuggestue- og børnehavebørn?
I øjeblikket er stillingen i børnehaven, men du skal også kunne se dig i relationen med vores vuggestuebørn.
Hvis du vil være med til at skabe stjernstunder og mødeøjeblikke for vores børn, så er det dig vi mangler, og vi vil glæde os til at byde dig velkommen.
Valhalla – hvem er vi?
Børnehaven rummer to vuggestuegrupper, en flexgruppe og en børnehavegruppe.
Vi har en sprogkulturel profil, hvor vi har et særligt fokus på at integrere sproglig udvikling i alle rutiner og aktiviteter gennem hele dagen. Derudover inkluderer vores årlige planlægning aktiviteter, der omhandler både dansk kultur og kultur fra andre lande.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: https://www.fredericia.dk/borger/familie-boern-unge/distriktsinstitutionen-kirstinebjerg/boernehuset-valhalla
I Valhalla har vi et særligt fokus på, at vi er børnenes trygge base
Vi skaber et læringsmiljø, hvor børnene kan begive sig ud i ”verdenen” og opleve og udforske, velvidende om, at de altid kan vende tilbage og få deres behov opfyldt af vi voksne. Dette opnår vi ved at arbejde med tilknytningsbaserede læringsmiljøer, hvor vi veksler mellem små børnefællesskaber og den samlede børnegruppe, altid med børneperspektivet for øje.
Vi tilpasser vores læringsmiljøer i takt med børnenes behov og forståelse, samtidig med at vi praktiserer mentalisering, hvor vi forsøger at forstå de følelser, der ligger bag barnets handlinger og ytringer.
Vores hverdag er velorganiseret og struktureret med henblik på forudsigelighed, til gavn for både børn og voksne. Vi værdsætter også vigtigheden af at arbejde på tværs imellem vuggestue- og børnehavegrupperne og prioriterer et positivt forældresamarbejde, som bygger på en åben og tillidsfuld dialog.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi vil byde dig hjerteligt velkommen og introducere dig til de faglige metoder vi anvender. Du får medansvar for at vores indsats og arbejde bidrager positivt til børnenes udvikling og trivsel.
Som en del af vores team, vil du være med til at planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter, hvor legen udgør et centralt element. Hos os har vi altid børnenes trivsel og udvikling som højeste prioritet, og vi værdsætter nærvær, leg og aktiviteter, der foregår på børnenes præmisser.
Vi har en ledelse, som er nærværende og har fokus på medarbejdertrivsel.
Du vil arbejde sammen med kolleger, der tør reflektere over egen og andres faglighed, tager ansvar og arbejder struktureret, både selvstændigt og i teams. I vores børne- og forældregruppe får du mulighed for at gøre en stor forskel.
Vil du vide mere
Kontakt Valhalla 72 10 62 00 eller pr mail til konstitueret pædagogisk leder Dorte Arentoft, Dorte.arentoft2@fredericia.dk
Vores adresse: Valhalla, Bragesvej 7, 7000 Fredericia
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. Fredericia Kommune indhenter ligeledes børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 32 timer ugentligt frem til 31. december 2025.
Tiltrædelse 1. maj 2024.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler i uge 17 2024.
Ansøgningsfrist
21. april 2024.
Send ansøgningen online – anvend browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Fredericia Kommune, Bragesvej 7, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6024488