Pædagogmedhjælper til bevægelse og natur i vuggestue og børnehave

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du nysgerrig og holder af udeliv, bevægelse og af leg? 
Tør du at være nysgerrig og eksperimenterende sammen med børnene?
Så kom og vær med på vores hold i Fyrtårnet.

Lidt om os
Da to af vores dygtige medhjælpere skal videre med rejser og uddannelse, søger vi nye medhjælpere til vores vuggestue og børnehave.
Fyrtårnet er en flexinstitution med børn i alderen 0-6 år. Vi har 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. 

Fyrtårnet har en Bevægelse- og Natur profil, hvilket betyder, at bevægelse og natur indgår i en væsentlig del af vores pædagogiske arbejde. Vi bruger naturen som et ekstra pædagogisk rum, hvor der er højt til loftet og plads til store armbevægelser. Vi værdsætter legen og at arbejde i mindre læringsgrupper med tid til fordybelse og nærvær. 

Vi søger nye kollegaer, der kan se sig selv i både vuggestue såvel som børnehave. 

Din faglige og personlige profil

  • Er nærværende sammen med børnene
  • Er stærk i det relationelle og forpligtende samarbejde med børn, forældre og kollegaer
  • Har gode samarbejdsevner og kan skifte fokus, når der er brug for det
  • Kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og kan bevare overblikket, når det går stærkt
  • Kan arbejde med aktiviteter både ude og inde og er ikke bange for at eksperimentere, blive beskidt og lugte af bål
  • Er god til at lege og være i børnehøjde
  • Holder af humor, smil og grin i hverdagen og har et generelt positivt mindset
  • Du er en stabil kollega, der tager ansvar for de opgaver vi er fælles om.

Vores børn i vuggestue og børnehave samt kollegaer kan tilbyde
Du får mulighed for at arbejde i en af Fredericia Kommunes Natur- og Bevægelses institutioner, hvor vores udenomsarealer er helt unikke med både skov og strand tæt på. Du bliver en del af en personalegruppe, der er dedikerede til det gode børneliv med masser af LEGENDE LÆRING og FÆLLESSKAB.

Du kan forvente at blive inddraget, hvor nytænkning bliver prioriteret, og hvor du i samarbejde med din leder og kollegaer får indflydelse og ansvar i den daglige pædagogiske praksis. 

Fyrtårnet er en del af Fjordbakkedistriktet med i alt 4 institutioner. 

Din ansøgning
I din ansøgning vil vi gerne have indsigt i dine tidligere erfaringer og dig som person. 

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Gitte Clement Meyer, 4173 1939 eller mail til gitte.c.meyer@fredericia.dk 

Du er meget velkommen til at komme på besøg. Kontakt os gerne for en aftale. Vi bor Vigøvej 2, 7000 Fredericia. 

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer. 

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Der er tale om 2 faste stillinger, begge på 37 timer.

Tiltrædelse 1. januar 2025.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 14. november 2024.

Ansøgningsfrist 
4. november 2024.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Vigøvej 2, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122216

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet