BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ny kollega til vores dejlige SFO. Vi har et job for pædagogen, der brænder for indskolingsbørn og deres fritidsliv.
Stillingen har en beskæftigelsesgrad på 95 %. Hovedbeskæftigelsen er i SFO, og et mindre timetal er placeret i børnenes skoletid. Vi har et tæt samarbejde med skolens lærere og særligt med skolens indskolingslærere, hvor vi i fællesskab planlægger de lektioner, hvor pædagogerne deltager i klasserne. Arbejdstiden ligger inden for tidsrummet kl. 6.30-16.45.
Vi tilbyder en SFO med 150 skønne og nysgerrige børn i alderen 5 – 10 år. Fra den 1. april modtager vi 40 børn i førskole og har dermed 190 børn tilknyttet SFO’en frem til sommerferien.
Vores dagligdag er afvekslende, og ikke to dage er ens. Du skal kunne lide at have travlt, og du skal være i stand til at skabe overblik for både børn, forældre og kollegaer i det daglige.
Vi er en personalegruppe på ni: 4 pædagoger, 4 medhjælpere og en afdelingsleder. Vi arbejder med en høj grad af åbenhed, klare aftaler og med stor selvbestemmelse inden for de fastlagte rammer.
Vi tror på dialog som et vigtigt og uundværligt samarbejdsværktøj i forholdet mellem børn og voksne, mellem forældre og personale og mellem kollegaer indbyrdes.
Vi søger en pædagog med:
- Lyst til at skabe en indholdsrig og aktiv fritid for SFO-børnene
- Et varmt hjerte
- Evne til at ”stikke fingeren i jorden”
- Forståelse for og evne til at ”leve” skolens og SFO’ens værdier
- Ansvarsbevidsthed og faglig tydelighed
- Lyst til at igangsætte aktiviteter, der optager børnene
- Bred forståelse for samt indsigt i arbejdet med fællesskaber
For uddybende information henvises til skolens hjemmeside www.fredericia-realskole.dk. Opmærksomheden henledes på fanen ”Hvem er vi?” - herunder afsnittene ”Skolens pædagogisk profil”, ”Skolens formål og vedtægter” og ”Skolens forventninger” - samt fanen ”SFO”.
Stillingen ønskes besat fra den 1. september 2023 eller snarest muligt derefter. Vi venter gerne på den rette.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem BUPL og Danmarks Private Skoler.
Ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis sendes til Afdelingsleder i SFO Diana Schilling på mail ds@fruv.dk senest tirsdag den 15. august 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 34.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FREDERICIA REALSKOLE, Købmagergade, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: ds@fruv.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884263