Pædagog med kreative evner og gode relationskompetencer til specialskolen, Frederiksodde Skole, Afdeling A

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du personlighed, engagement, hjertet på rette sted og lyst til at være sammen med børn/unge?
Har du lyst til og mod på at blive kollega og medarbejder på en skole i bevægelse med nøgleord som teamsamarbejde, fleksibilitet samt arbejde med inklusion i praksis?
Vil du være en del af en stærk faglig medarbejdergruppe?

Vi søger en engageret pædagog, der arbejder ud fra en legende tilgang til læring (Playful learning) og som kan skabe inspirerende læringsmiljøer for vores elever. Vi lægger vægt på kreativitet og mangfoldighed, så det vil være en fordel, hvis du har musikalske evner og fx kan spille et instrument, eller har andre kreative interesser. Du trives med at udforske og udvikle innovative undervisningsmetoder og formår at inspirere vores elever til at lære gennem leg og kreativitet."

Afdeling A modtager primært elever med autismespektrumforstyrrelse og tillægsdiagnoser.

Om Frederiksodde Skole
Frederiksodde Skole er Fredericia Kommunes specialskole, som varetager undervisning af elever med et bredt spektrum af vanskeligheder: Elever med autismespektrumsforstyrrelser, elever med generelle indlæringsvanskeligheder, elever med multiple handicaps samt elever med sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder.

Vi lægger vægt på at skabe maksimal læring, udvikling og trivsel for alle elever uanset deres vanskeligheder. Vi tror på at læring og udvikling sker i fællesskaber såvel de nære og lokale, men også gerne i mere almene fællesskaber i såvel skoleregi som i fritiden. Vi har fokus på livsduelighed og arbejder blandt andet med KRAP.

Om afdeling A
På autismeafdelingen går der omkring 64 elever fra 0. til 10. klasse, som alle har forskellige diagnoser inden for autismespektret. Afdelingen er placeret på en selvstændig matrikel.
Vi underviser i hele fagrækken, og der er mulighed eleverne at gå op til eksamen.

Målgruppen i afdelingen består af elever med ASF og en bred vifte af udfordringer.

Elevernes faglige og sociale udvikling skal prioriteres højt, og dette arbejde udføres i selvstyrende teams bestående af både lærere og pædagoger. 

Arbejdet som pædagog på Frederiksodde Skole

  • Løbende udarbejdelse af elevplaner med mål for de enkelte elever. 
  • Et udvidet forpligtende og tæt forældresamarbejde.
  • Et forpligtende samarbejde både internt og eksternt med samarbejdspartnere omkring eleverne ved fx netværksmøder.
  • En dag der, går med at motivere og skabe relationer og få øje på potentialer for læring uanset elevens udfordringer.

Arbejdet drejer sig om såvel selvstændigt pædagogfagligt arbejde i skoletiden i tæt samarbejde med lærere i undervisningen samt fritidstilbud før og efter skoletid i interne og eksterne tilbud.

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet pædagog
    Du brænder for arbejdet med elever med særlige behov både i skole og fritid.
  • Du er ansvarlig, selvstændig og initiativrig og kan skabe gode rammer for eleverne.
  • Du er robust fysisk og psykisk.
  • Du besidder gode relationskompetencer.
  • Du brænder for at tilrettelægge aktiviteter både indenfor og ude i naturen.

Vil du vide mere
Har du lyst til at vide mere om stillingen, eller komme på besøg, kan du kontakte afdelingsleder Cristina Sacara-Gulløv, cristina.sacara-gullov@fredericia.dk, 2256 6321.
Send gerne en SMS, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. Fredericia Kommune indhenter ligeledes børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Tiltrædelse 1. august 2024.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 4. juni 2024 fra kl. 14:00.

Ansøgningsfrist
23. maj 2024.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Indre Ringvej 173 B, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6038487

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet