BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du den der altid finder løsningen? Er det vigtigt for dig at arbejde med kvalitetsprodukter, som du kan stå inde for? Har du mekanisk snilde og forståelse for elektriske styringer? Er du relationsskabende, empatisk og værdsætter fællesskabet? Så er du muligvis den næste servicetekniker hos ARI-Armaturen!
På vegne af ARI-Armaturen søger Career | a JKS company en ny medarbejder, der trives med afvekslende arbejde, som primært finder sted som udekørende servicetekniker, men som også kan hjælpe med opgaver på værkstedet. Med fokus på kvalitet og ved hjælp af den nyeste produktionsteknologi producerer ARI-Armaturen ventiler til mange forskellige industrier. Virksomheden er en dynamisk og støttende arbejdsplads, med et arbejdsmiljø, hvor både samarbejde og trivsel er i centrum.
ARI-Armaturen vækster og udvider kompetencerne i deres team og søger derfor en dedikeret servicetekniker, der vil have en nøglerolle i at levere ekstern service. ARI-Armaturen er en tysk familieejet virksomhed med afdelinger i mange lande, bl.a. i Danmark, hvor de har været i 26 år. Læs mere om virksomheden og deres produkter her.
Du får muligheden for at blive en del af ARI-familien gennem den danske filial i Fredericia, som har til formål at sælge og servicere ARI produkter direkte til de danske kunder. Sammen med dine 12 kolleger, skal du servicere virksomhedens kunder i hele landet.
Dine ansvarsområder:
Du får muligheden for at træde ind i en spændende og afvekslende rolle hos ARI-Armaturen. Størstedelen af tiden vil du bruge eksternt med udekørende serviceopgaver. Det bliver din opgave at sikre en høj kundetilfredshed og at holde de gode kunderelationer. Efter behov vil du hjælpe til internt på virksomhedens værksted i Fredericia.
Du tilbydes:
En meget alsidig stilling i en virksomhed med mulighed for faglig og personlig udvikling. Du vil blive en del af et lille dygtigt team, der går meget op i at holde den positive arbejdskultur og hvor man altid hjælper hinanden.
Der vil være en grundig opstart, der primært vil foregå på værkstedet og lageret. Her vil du blive oplært i og introduceret til firmaets produkter, samt sidemandsoplæring på sites hos kunderne, så fundamentet og kendskabet til løsningerne er på plads, før du begynder at køre alene. Du skal derudover forvente uddannelsesophold i moderselskabet i Tyskland, varighed en uge ad gangen.
Dine kvalifikationer:
Som den nye kollega hos ARI-Armaturen forventes det, at du kan sætte dig ind i dine kunders behov og forstår at skabe og dyrke relationerne. Du tænker ud af boksen når du løser opgaver og har altid overskud til at hjælpe en kollega. Du tager ansvar for dine opgaver og har et godt overblik generelt.
Desuden ses det gerne at du:
- Har gode sprogkompetencer i dansk og engelsk både i skrift og tale
- Har bred erfaring med mekaniske komponenter og teknisk snilde
- Kan gennemskue, fejlfinde og arbejde med elektriske/pneumatiske aktuatorer
- Sætter en ære i at udføre kvalitetsbevidst arbejde inden det afleveres til kunden
- Er værkstedsvant fra tidligere virke
- Har gode IT-færdigheder generelt
- Har evnen og lysten til at udvikle dig i de færdigheder du eventuelt ikke besidder i dag
- Har gode kommunikationsevner og kan sætte dig i kundens sted
- Bor i nærheden af Fredericia
Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag her. Vi indkalder og afholder løbende samtaler. Bemærk venligst at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet persondataforordningen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Vibeke Winberg på tlf. +45 73 32 57 56.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Career, Strevelinsvej, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962065