Natur- og miljøafdelingen søger ny kollega til vandløbsområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Natur- og Miljøafdelingen, Fredericia Kommune, søger en kollega med forventet start 1. marts 2024.

Vores kommende kollega vil være primær sagsbehandler på vandløbsområdet; herunder myndighedsopgaver og projekter mm.

Dine opgaver
Som vores nye kollega kommer du til at varetage en bred vifte af opgaver indenfor vandløbområdet.

Dine primære opgaver bliver sagsbehandling efter vandløbsloven – heunder regulerings- og restaureringssager, udarbejdelse af vandløbsregulativer, behandling af henvendelser vedr. vandløb mv.

Du bliver også ansvarlig for vedligeholdelsen og plejen af kommunes offentlige vandløb i tæt samarbejde med kommunens egne åmænd.

Derudover bliver du en del af arbejdet med vandløbs- og vådområdeprojekter, der udspringer af statens vandområdeplaner, samt andre og mindre projekter i samarbejde med lodsejere og lystfiskere.

Kan du se dig selv i et samarbejde på tværs af fagligheder, og har du lyst til dialog med borgere, entreprenører og andre samarbejdspartnere, så er denne stilling en oplagt mulighed for dig.

Du bliver en del af et team på fem kollegaer, der arbejder med vandløb, spildevand, klimatilpasning, udledningstilladelser og havmiljø. Teamet arbejder tæt sammen på tværs og afhængigt af dine øvrige kompetencer, bliver opgaverne i teamet fordelt.

Dine kvalifikationer

  • Du har gerne erfaring med myndigheds- og projektopgaver på vandløbsområdet, og du trives med denne type opgaver.
  • Du har gerne en naturvidenskabelig baggrund, som biolog, ingeniør, el.lign. – gerne med særlig vægt på viden om vandløb og hydraulik.
  • Du kommunikerer godt i både skrift og tale – og du kender værdien af den gode dialog.
  • Du skal både kunne arbejde selvstændigt og sammen med andre.
  • Du er serviceorienteret, omhyggelig og en god afslutter.
  • Du har gode samarbejdsevner – både når det gælder kollegaer, lodsejere eller entreprenører, og du er pragmatisk og løsningsorienteret.
  • Du har flair for GIS og IT, og du har gerne erfaring med VASP.
  • Du har kørekort (B).

Om os – Natur– og Miljøafdelingen
Teamet, der arbejder med spildevand og overfladevand, er en del af Natur- og Miljøafdelingen, hvor vi i alt er 24 medarbejdere, der løser Fredericia Kommunes opgaver indenfor industri- og landbrugsregulering, jordforurening, spildevand, klimatilpasning, drikkevand, vandløb, natur, energi, varmeplanlægning og bæredygtighed.

Vi hjælper hinanden med løsningen af opgaverne og samarbejder åbent og tillidsfuldt på kryds og tværs.

Du vil blive en del af en arbejdsplads med gode kollegaer, hvor trivsel prioriteres højt.

Fredericia Kommune tilbyder Et arbejde i en værdibaseret organisation med pejlemærkerne: Vi gør det for Fredericia – Vi gør det i fællesskab – Vi gør det ordentligt.

Et godt fagligt og socialt miljø med engagerede kollega med humoristisk sans og uformel omgangstone med respekt for hinanden.

Vil du vide mere 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Natur og Miljø, Inger Pabst, 25 33 89 46 eller natur- og vandløbsmedarbejder Thomas Løbner Maigaard, 20 67 00 17. 

Se mere her om os i denne video: https://player.skyfish.com/?v=https://video.skyfish.com/64c159ec-f66a-4f8b-8131-93b949ed6e0e/AppleHLS1/stream-3056-62212021.m3u8&media=62212021

Løn- og ansættelsesforhold 
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer/ugentligt.

Dit arbejdssted bliver Gothersgade 20 i Fredericia. Tiltrædelse 1. marts 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes 24. januar 2024.

Ansøgningsfrist 18. januar 2024.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960171

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet