Næstkommanderende til Forsvarets Cyberværnepligt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af Forsvarets mest specielle værnepligt?
Kan du udføre god mandskabsbehandling og se dig selv arbejde med meget læringsparate og dedikerede unge mennesker? Brænder du for IT og cybersikkerhed – og er du samtidig stærk til at planlægge og koordinere?

Så er du måske vores nye kollega.


Om os

IT teknisk uddannelseselement (ITU) hører under 3. Communication and Information Systems Operationsstøttebataljonen (3 CISOPSBTN) og er en del af Føringsstøtteregimentet (FSR) i Fredericia.

I midten af 2020 blev Forsvarets Cyberværnepligt oprettet og lige siden har ITU haft ansvaret for den tekniske uddannelse og for den daglige ledelse og planlægning af Forsvarets Cyberværnepligt.

Der indkaldes 16 cyberværnepligtige pr. ½ år, som efter gennemført basisuddannelse ved enten Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet og bestået adgangsprøve, overføres til ITU, hvor de gennemfører ca. 20 ugers unik IT- og cyberuddannelse.

ITU er endvidere ansvarlige for operativ IT-uddannelse og IT-sikkerhedsuddannelse ved FSR og for andre dele af Forsvaret. ITU har selv undervisere og står derfor for store dele af undervisningen af både de cyberværnepligtige og de øvrige IT-uddannelser.

Vi er 9 medarbejdere, bestående af en leder, tre seniorsergenter, tre oversergenter, en sergent og en korporal.
Vi er dedikerede og specialister på IT og uddannelse, hvor vi som enkelt person og i samarbejde, er ansvarlige for tilrettelæggelse og gennemførelse af IT undervisning. Vi brænder for vores bidrag til FSR operative IT opgaveløsninger, hvorved enhederne får uddannet personel til deres operative IT faglige opgaver.


Om stillingen

Stillingen omfatter en bred vifte af opgaver som inkluderer Instruktør (INST) og Næstkommanderende (NK) virket:

INST:
Som instruktør vil du skulle indgå i forskellige fag (efter kompetencer) som fx MFT INST, eller underviser i nogle af de fag som de Cyberværnepligtige skal igennem i løbet af de 20 uger. Man er som MFT INST fx med til at forme de Cyberværnepligtige’s fysiske form og har det direkte ansvar for deres fysiske træning, dette gør at man kan følge deres progression nøje og tilpasse undervisningen herefter.

NK:
Som NK i Cyberværnepligten støtter man Holdføreren (HF), hvilket giver mulighed for at prøve kræfter med nogle større administrative opgaver, som fx planlægning af hele uddannelsesuger og større netværksdage, der består af mange variabler, som er med til at udvikle ens ledelseskompetencer.

I rollen som NK har du det primære ansvar for de Cyberværnepligtige’s belægningsstuer, dette inkluderer stueeftersyn, fejlmelding osv. Derudover er man som NK også ansvarlig for de Cyberværnepligtige’s grejer og for at føre dem rundt, specielt i starten af uddannelsen.

Vi tilbyder:
En spændende stilling i relativt vide rammer i et miljø som er i konstant udvikling. Du koordinerer selvstændigt med eksterne myndigheder og enheder. Værnepligten har mange interessenter og hele Forsvarets interesse.
Du vil få IT fagligt stærke kolleger som også er undervisere på store dele af Cyberuddannelsen. Der er en uformel og humoristisk omgangstone i ITU, hvor der lægges vægt på god trivsel og frihed under ansvar.

Der er i stillingen mulighed for at tage diverse IT-kurser og når man er inde i opgaverne, vil der også være mulighed for at tage en IT-supporter uddannelse, dog er stillingen uden fagtillæg.


Om dig

Du er udnævnt sergent. Du er stærk i uddannelsesplanlægning og du kan se dig selv som fører og lede de unge Cyberværnepligtige. Du er et godt forbillede og ønsker at skabe et rum hvor andre kan lykkes, ligesom du trives med at forestå læringen i klassen.
Du kan lide at arbejde i et dynamisk miljø, hvor du er en selvstarter og en god afslutter. Du leverer løsninger til tiden og er både i stand til at se muligheder og finder alternativer i pressede situationer. Du er IT-fagligt interesseret og er villig til at styrke dine IT-faglige kompetencer.

Du har styr på din personlige fremtoning og kan se dig selv som rollemodel, hvor du kendetegnes ved god mandskabsbehandling med et positivt menneskesyn. Endelig er du en teamplayer og du bidrager aktivt til vores fælles trivsel.


Ansættelsesvilkår


Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.

For HKKF personel:
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, med henblik på at gennemføre og bestå grundlæggende sergentuddannelse. Ansættelsen sker i så fald på lønvilkår jf. overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Indtil din udnævnelse, vil du modtage et befalingsmandstillæg.

For CS Personel:
Udnævnelse til sergent kan finde sted når uddannelseskravet og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og du honorerer de almene krav for udnævnelse. Ved udnævnelse til sergent, vil du modtage en ny ansættelseskontrakt i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionschef for FU&ITU, KN Lotte Gjødsbøl på mail: FSR-3B-530A@MIL.DK eller tlf. 25 55 20 62.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 57 eller mail FPS-AML@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 17. september 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM FØRINGSSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet og dets enheder leverer føringsstøtte efter anmodning. Føringsstøtte dækker over hovedkvarters- (HQ) og Communication and Information Systems (CIS). Føringsstøtteregimentet leverer operativ føringsstøtte til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando i både nationale, internationale og multinationale operationer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ryes kaserne, Treldevej 110, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185114&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893174

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet