Alsidig og driftig medarbejder til grøn drift og vedligehold i Sønderjylland
Er du typen, der trives bedst med en hverdag under åben himmel, og hvor to dage sjældent er ens? Er du samtidig ikke bange for at tage fat? Så kan det være lige dig, vi mangler på holdet! Vi søger en engageret og driftig medarbejder til grøn drift og vedligehold i Sønderjylland.
Om jobbet
Vi har brug for dig, der kan lidt af det hele inden for grøn drift og vedligehold. Du vil få en varieret hverdag med opgaver, der spænder bredt fra maskinarbejde til praktisk vedligeholdelse med håndværktøj. Her er ingen dage ens – og det er netop dét, der gør jobbet spændende. Din arbejdsdag foregår i marken, hvor du udfører opgaver i Sønderjylland i området fra Vojens og Haderslev til syd for Tinglev samt hele Als.
Du kommer til at arbejde med:
-
Vedligeholdelse og pleje af grønne områder
-
Betjening og vedligeholdelse af maskiner og udstyr
-
Varierende grønne driftsopgaver
Der er desuden mulighed for at deltage i vintertjeneste.
Vi søger dig, der:
-
Har hænderne godt skruet på og ikke er bange for fysisk arbejde
-
Er alsidig og trives med både store maskiner og manuelt arbejde
-
Gerne har teknisk snilde og kan vedligeholde det maskinel, du bruger
-
Kan arbejde selvstændigt og struktureret – og tage ansvar for opgaverne
-
Har kørekort B og BE
-
Er vant til elektroniske hjælpemidler som fx iPad
Har du desuden sprøjtecertifikat samt kurserne ”Vejen som arbejdsplads” og ”Varmt arbejde”, er det et stort plus.
Hvad kan du forvente af os?
Hos Forstas får du gode forhold og ordentlige rammer med løn efter kvalifikationer og erfaring, pension og sundhedsforsikring. Samtidig får du frihed og indflydelse på din egen hverdag. Du bliver desuden en del af en uformel arbejdsplads, hvor humor, ansvar og samarbejde går hånd i hånd. Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi støtter hinanden og udvikler os sammen.
Du vil blive tilknyttet vores lokation i Fredericia på Prins Georgs Kvarter 3.
Tiltrædelse
Vi søger hurtigst muligt, så tøv ikke med at søge stillingen. Vi prioriterer samtidig at finde den rigtige kollega, som vi kan skabe et langvarigt samarbejde med, og hvormed vi i fællesskab kan udvikle både virksomheden og dig.
Vi glæder os til at høre fra dig – og forhåbentlig byde dig velkommen i teamet!
Hvem er Forstas?
Forstas er en landsdækkende entreprenør- og anlægsgartnervirksomhed, der primært arbejder for offentlige bygherrer, kommuner, Banedanmark, Vejdirektoratet, Forsvaret og forsyningsselskaber. Vores hovedkontor er beliggende i Fredericia. Vores øvrige afdelinger er placeret i Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg og Greve.
I Forstas har vi fokus på værdiskabende processer, og hvor der er kort vej fra beslutning til handling. Vi værdsætter åbenhed, dialog, samarbejde og forventer en ambitiøs og engageret tilgang til jobbet.
Hos os gør vi tingene på vores egen måde. Vi værdsætter frihed, ansvar og fællesskab frem for hierarkier og titler. Vi løfter i flok, og du får stor frihed til at forme din egen hverdag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forstas A/S, Prins Georgs Kvarter, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/89224dbb-0eb1-423f-b8fa-336daf39f7f8