Måletekniker til bæredygtigt overvågningsarbejde i hele Danmark

dato

Vil du være en del af en international virksomhed, hvor bæredygtighed og grøn omstilling er en del af hverdagen? Hvis svaret er ja, så skal du læse videre. Det er måske dig, vi leder efter til vores serviceafdeling i Danmark.

Serviceafdelingen varetager opgaver inden for installation og service af LOGSTOR Detect overvågningssystemer samt salg af serviceydelser. Du kommer til at indgå i et aktivt og uformelt serviceteam på 16 engagerede medarbejdere.

Vi er åbne for ansøgere fra hele Danmark, da jobbet tager udgangspunkt i din bopæl og indebærer kørsel til kunder på tværs af landet.

Din hverdag i serviceafdelingen

Med udgangspunkt i din bopæl vil du få en bred kontaktflade til både energiselskaber, fjernvarmeværker, entreprenører samt rådgivende ingeniører. Du vil få en grundig oplæring i alle tekniske dele omkring fjernvarmerør, herunder måleteknik og fejlfinding samt indgående kendskab til LOGSTOR Detect hardware og software systemer.

Dine opgaver

  • Foretage kontrolmålinger samt fejlfinding på overvågningssystemer inden for fjernvarme ved hjælp af avanceret måleudstyr. Arbejdet foregår hovedsageligt udendørs

  • Installation af LOGSTOR Detect overvågningskomponenter og overvågningsudstyr

  • Konfigurering af detektorer i LOGSTOR Detect softwaresystem / XTool

  • Via dine kompetencer og brede kontaktflade vil du også skulle påvirke salget af vores overvågningssystemer

Da vi servicerer i hele verden, vil der kunne forekomme udlandsrejser af kortere varighed - 3-5 dage samt enkelte ture på op til 14 dage. Ca. 30 rejsedage om året.

Er det dig?

Vi søger en kollega, der har teknisk snilde og hænderne skruet rigtigt på. Da arbejdet som måletekniker kræver el-teknisk viden, er det en fordel, hvis du er elektriker eller har en anden el-teknisk uddannelse. Det er vigtigt, at du er et ordensmenneske og sætter en ære i at betjene vores kunder på bedst mulig vis. Du skriver og taler fejlfrit dansk og begår dig på engelsk. Du har flair for IT og hertil har og er du:

  • Selvstændig og kan delvist selv planlægge din arbejdsdag i samarbejde med kunderne

  • Initiativrig, energisk, vedholdende og serviceminded

  • Struktureret og kvalitetsbevidst, da vi efter udført arbejde skal udarbejde dokumentation til både kunderne og os selv

  • Forandringsparat og kan hurtigt omstille dig i en afvekslende hverdag

  • Godt humør og en positiv tilgang til dine kolleger og opgaver

  • Kørekort er et krav (Du får stillet arbejdsbil til rådighed)

Der er tale om en timelønsansættelse under Industriens Overenskomst.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Service Manager Martin Jæger på tlf. +45 29 22 34 40. Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Ansøgning via linket.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

LOGSTOR DENMARK HOLDING ApS, Blytækkervej, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/19845e53-bdbb-4942-b742-7769bfd3608e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet