Logistikbefalingsmand til Logistiksektionen (S4) ved Stab 1. Føringsstøttebataljon/1. Brigade

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med administrativ og taktisk logistik på Bataljonsniveau?
Trives du i en dynamisk hverdag, hvor opgaveløsningen kræver selvstændighed, analytisk tilgang og helhedsforståelse?

Så er du måske den kommende logistikbefalingsmand ved Stab 1. Føringsstøttebataljon.


Om os

1. Føringsstøttebataljon er den operative bataljon under 1. Brigade, der er ansvarlig for brigadens samlede føringsstøtte. Bataljonen består af et stabskompagni (STKMP), et communications and information systems kompagni (CISKMP) og en stab (ST). Materielmæssigt opbygges 1. Føringsstøttebataljon med EAGLE 4, PIRANHA 3/5, nye SCANIA lastbiler og CIS-containere som højteknologiske CIS- og føringsplatforme.

STKMP, CISKMP og ST indgår i 1. Brigades operative opgaveløsning og dermed også i 1. Brigades uddannelsesaktiviteter på lige fod med de øvrige bataljoner.

I løbet af 2023 har bataljonen været under hastig udvikling inden for indsættelse under taktiske aktiviteter, herunder særligt i forbindelse med implementering af brigadens føringskoncept, hvor bataljonen blandt andet leverer brigadens føringsinstallationer, tactical radio teams samt CIS-grupper til brigaden og de øvrige dispositionsenheder.

Bataljonen har et operativt mindset, som hviler på et kompetencebaseret samspil mellem førere og specialister samt fokus på økonomi med kræfterne. Bataljonen har et moderne og bredt accepteret ledelses- kultur- og traditionsbærende grundlag, der bidrager til et godt arbejdsmiljø.


Om stillingen

Logistikbefalingsmanden (LOGBM) varetager administrativ sagsbehandling af logistiske opgaver i koordination med dine kollegaer i S4, øvrige dele af Stab 1. Føringsstøttebataljon samt Stab 1. Brigade.

LOGBM varetager normering ved dispositionsenhederne og råder, vejleder og kontrollerer dispositionsenhederne indenfor materielforvaltning. Det forventes, at du som LOGBM medvirker til at optimere logistiske processer og procedurer ved bataljonen, så bataljonen har et solidt beslutningsgrundlag.

Opgaver og ansvar justeres på baggrund af dine kompetencer og sektionens behov. Du vil skulle udvikle både operative og administrative kompetencer. Stillingen kan på sigt kvalificere til nærmeste højere grad.

Stab 1. Føringsstøttebataljon er tillige en operativ stab og LOGBM indgår operativt ved 1. Føringsstøttebataljons SA, hvorfor det må forventes at optjene merarbejde og øvelsesdøgn.
Der tilstræbes normalt en arbejdsuge på 37 timer. Arbejdstiden kan justeres i forhold til individuelle behov.

Opgaverne i sektionen er omfattende, hvorfor der forventes en effektiv og målrettet indsats. LOGBM sagsbehandler selvstændigt, men med nødvendig sparring og koordination med relevante samarbejdspartnere.

Samlet set skal du sammen med bataljonens øvrige nøglepersoner bidrage til, at bataljonen opnår høj operativ effekt gennem fleksible og indsatsklare kapaciteter, der drives af et operativt og proaktivt mindset understøttet af operativ og teknisk faglighed.


Om dig

Vi forventer, at du er udnævnt seniorsergent. Hvis du ikke allerede er seniorsergent ser vi, at du har en anciennitet som mellemleder på ca. 10-15 år, heraf ca. 4-6 år som udnævnt oversergent. Du vil i så fald, blive ansat på en udviklingskontrakt med henblik på gennemgang af MAU for mellemledere og senere udnævnelse.

Du har tidligere været forsyningsbefalingsmand og efterfølgende været materielbefalingsmand og/eller logistikbefalingsmand på ansvar 4/5 niveau samt evt. anden relevant tjeneste inden for logistik.

Du har stor erfaring med SAP inden for MM modulet og kendskab til PM modulet. Du er helhedsorienteret og god til at planlægge samt kommunikere.

Du er i besiddelse af gode kommunikative evner, verbalt såvel som skriftligt, og du er velbedømt indenfor FOKUS kompetencerne helhedsorientering, analytisk tænkning samt kommunikation.

Vi forventer, at du har et klart operativt mindset. Du står også stærkere, hvis du har erfaring fra flere niveauer og flere tjenestesteder samt erfaring fra internationale operationer.

Du er i stand til at arbejde selvstændigt, hvor du altid holder et højt fagligt niveau, iværksætter tiltag på eget initiativ og opnår brugbare og velfunderede resultater.

Du har gode evner inden for kommunikation, planlægning og styring. Herudover er du ansvarsfuld, imødekommende og har interesse i at rådgive og vejlede 1. Føringsstøttebataljon og dennes enheder.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Logistik og operationsofficer ved 1. Føringsstøttebataljon; kaptajn Claus Schirakow på mail FSR-1B-S40A, tlf. 72 82 64 27 eller mobil 41 77 33 15.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 93 20 eller mail FPS-JOC@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 26. maj 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FØRINGSSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet og dets enheder leverer føringsstøtte efter anmodning. Føringsstøtte dækker over hovedkvarters- (HQ) og Communication and Information Systems (CIS). Føringsstøtteregimentet leverer operativ føringsstøtte til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando i både nationale, internationale og multinationale operationer.
Derudover indgår Deployable Communication and Information Systems Module (DCM) i 1st NATO Signal Battalion og løser CIS-opgaver under NATO indsættelser.
En række af regimentets enheder indgår i beredskab og leverer situationsbestemt støtte til det nationale beredskab. Derudover gennemfører regimentet Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt fungerer som kompetencecenter for fjernundervisning i Hæren.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ryes kaserne, Treldevej , 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037981

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet