BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at yde kvinder og deres børn krisehjælp, omsorg og sikkerhed? Er du stærk til personaleledelse, god til at danne relationer og se mennesker både individuelt og i gruppesammenhænge? Kan du balancere mellem daglig drift og udvikling og selv indgå i det daglige arbejde efter behov? Kan du sikre, at medarbejderne trives og er glade for at gå på arbejde? Og har du lyst til at tage ansvaret for at højne og videreudvikle et tilbud af stor vigtighed for voldsudsatte kvinder og børn?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er det dig, som vi har brug for som leder af Fredericia Krisecenter. Vi søger en empatisk, visionær og relationsstærk leder, der skal være aktiv frontfigur og stå i spidsen for at højne og videreudvikle Fredericia Krisecenter.
Som vores nye leder vil du blive leder for fire dygtige og engagerede medarbejdere og være kontaktperson til vores frivillige, som har daglig gang på Fredericia Krisecenter. Herudover spiller en vigtig rolle at skabe gennemsigtighed og være bindeled mellem ansatte, frivillige og bestyrelsen.
Om dig
Vi forestiller os, at du f.eks. er uddannet socialrådgiver, alternativt har en anden uddannelse med relevant viden om lovgivningen inden for socialområdet.
Du har erfaring med ledelse af medarbejdere, har økonomisk flair og har lyst til at samarbejde med frivillige. Du er en synlig, åben, tillidsfuld og anerkendende leder, der imødekommer og spiller de forskellige medarbejdere gode. Du har gode samarbejdsevner, og evner at være tæt på de daglige opgaver i et tæt samarbejde med medarbejderne og de frivillige. Samtidig forventer vi, at du er dygtig til at danne relationer, kommunikerer tydeligt, og at du evner at bevare overblikket i en uforudsigelig hverdag med mange forskellige og spændende opgaver og samarbejdspartnere.
Du vil være med til at tegne krisecenterets ansigt udadtil og repræsentere vores værdier og mission overfor offentligheden og samarbejdspartnere.
Om os
Fredericia Krisecenter er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Fredericia Kommune. Fredericia Krisecenter tilbyder i henhold til Servicelovens § 109 et midlertidigt opholdssted for voldsudsatte kvinder og deres eventuelle børn. Vi har plads til fem kvinder og deres eventuelle børn. Vores udgangspunkt er at støtte kvinderne til et liv uden vold.
Vi har stort fokus på udvikling af vores viden og kompetencer i arbejdet med kvinder og børn. Vi går ikke på kompromis med vores trivsel og lægger vægt på at have en tydelig leder, der gennem sin anerkendende ledelsesstil har fokus på inddragelse og medindflydelse. Vi har en spændende og afvekslende dagligdag, hvor vi tydeligt kan se, hvad vores arbejde og indsats har af positiv indvirkning på de kvinder og børn, som vi møder i vores arbejde.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte formand for bestyrelsen af Fredericia Krisecenter, Susan Hausting, susan_hausting@hotmail.com eller tlf.: 23 92 21 04 - send en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt .
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller 1. august 2024.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler i uge 22 2024.
Ansøgningsfrist
20. maj 2024.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredericia Kommune, Sjællandsgade 46 3., 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034680