Lærling - Lager og logistikoperatør

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en teamplayer, der nemt kan skabe et overblik? Er du god til at samarbejde? Og vil du gerne udvikle dig fagligt såvel som personligt? Så er Fiberline måske lige noget for dig.

Globalt er vindsektoren i stor vækst, og Fiberline står overfor en spændende rejse med udvidelsen af fabrikken i Indien. Hos Fiberline kan du uddanne dig til lager- og logistikoperatør. Her får du en grundig uddannelse i logistik og lagerstyring - og du bliver en del af den daglige drift.

Om jobbet som lager- og logistikoperatør:
Som lageroperatør med speciale i logistik bliver du undervist i lagerstyring og optimering af logistikprocesser. Du lærer betydningen af optimal forsynings-, distributions- og indkøbsstyring samt økonomistyring på lageret, hensigtsmæssig placering, transport teknologier og kontroloptælling.

Jobbet som lageroperatør passer godt til dig, der har en god ordenssans, er god til at samarbejde og kan lide struktur og effektivitet. Du bliver en del af et team, hvor vi sammen skal få tingene til at lykkes. Under uddannelsen får du certifikat til gaffeltruck.

Vi søger både lærlinge under og over 25 år.

Uddannelsen som lager- og logistikoperatør varer 2 år og 6 måneder foruden GF1 og GF2. Uddannelsesforløbet veksler mellem skoleophold på EUC Lillebælt samt praktikophold på Fiberline Composites. På skolen får du et sammenhold med andre lærlinge, der præcis som dig selv uddanner sig til lager- og logistikoperatør.

I dine praktikperioder på Fiberline vil du primært være på lageret, men du får også mulighed for at komme til at arbejde andre steder i virksomheden.

Din baggrund:

  • Du er i gang med, eller har afsluttet GF2
  • Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Du er nysgerrig på at lære mere og har en god holdånd
  • Du er ansvarsbevidst og villig til at møde nye udfordringer

Lyder det som noget for dig?
Så skal ansøge stillingen senest d. 10. oktober 2023. Vi indkalder løbende ind til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Team Manager Jannick Brøndvig tlf. +4527798169 eller Warehouse Manager Ivaylo Petrov Georgiev tlf. +455027718

Fiberline Composites A/S – en teknologiledende og bæredygtig virksomhed i global ekspansion
Med hovedsæde og teknologicenter i Middelfart er Fiberline Composites A/S en markedsudviklende og videns-baseret produktionsvirksomhed og en af verdens førende producenter af avancerede profiler i kul- og glasfiberkomposit. Vi udvikler og producerer kompositmaterialer til vind-industrien.

Vi har en unik teknisk position inden for vind-industrien med energieffektive og bæredygtige løsninger, som rulles ud på den globale arena i løbet af 2022.

En del af en grønnere fremtid
Vi tager ansvar og gør det rigtige for miljøet. Vi gør vores ypperste for at bruge vores ressourcer effektivt og beskytte miljøet. Vi er ikke de største, men vi er teknologiførende. Vores produkter er en teknologisk forudsætning for, at vindmøllevinger kan blive længere, så de genererer mere energi. Dermed spiller vi en vigtig rolle inden for vedvarende energi.

250 innovative kolleger med KNOW-how
Vi er cirka 250 nationale og internationale kolleger med en fascination af et nyt materiales muligheder og en tro på betydningen af videndeling og et godt samarbejde i et internationalt inspirerende miljø. Vi spiller alle sammen en stor rolle i en mindre specialistvirksomhed. Og fælles for os er, at vi bidrager til udviklingen af vedvarende energi.

Vores slogan er: WE KNOW HOW som afspejler en teknisk og videnstung virksomhed med mange spændende udfordringer. Vi er lige så globale, som vi er lokale, og når vi ikke har travlt med at arbejde, har vi forskellige medarbejderarrangementer, som styrker os socialt.

Har du lyst til at lægge din energi, erfaring og kompetencer i at videreudvikle Fiberline Composites A/S som den foretrukne leverandør til vindenergi-producenterne, ser vi meget frem til at modtage din ansøgning og CV.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

FIBERLINE A/S, Barmstedt Allé, 5500 Middelfart

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/INNOMATEpublicpagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=fiberline&JobNoticeId=148

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857579

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet