Kort- og landmålingstekniker søges til dynamisk team i Fredericia

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

CJ Anlæg Bolig Erhverv A/S søger Kort- og landmålingstekniker til vores afdeling i Fredericia

Egenproduktion i CJ er i vækst, derfor søger CJ A/S en landmålingstekniker til vores projekter, som primært er placeret i Trekantområdet

Som landmålingstekniker hos CJ A/S bliver du en vigtig samarbejdspartner såvel internt som i relation til vores kunder og samarbejdspartnere.
 
Bliv en del af en succesfuld egenproduktionsafdeling i udvikling
Du bliver en del af Egenproduktion Fredericia, med base på kontoret i Fredericia, og du vil få et samarbejde med vores landmåler i Fynsafdelingen.

I egenproduktion udfører vi opgaver indeholdende jord-, kloak-, beton- og belægningsarbejder. Vi løser alle opgaver fra mindre vejprojekter, til større krydsombygninger, byggemodninger m.m. for både erhvervslivet, kommuner og Vejdirektoratet.

Tekniker med lyst til kvalitetssikring
Hos os får du et selvstændigt job med en afvekslende hverdag, hvor du er tæt sparringspartner til projekt-/ entrepriselederen, som du assisterer f.eks. med indsamling af data til KS og mængdeberegninger.

Du vil komme til at løse opgaver indenfor indmåling, afsætning, databehandling, udarbejdelse af 3D-modeller og tegninger, maskinstyring og kvalitetssikring. Du bliver afdelingens go-to indenfor GNSS(GPS), koter og koordinatsystem, hvor formænd, entreprise- og projektledere kan få råd og assistance til landmåling.

Bliv en del af et stærkt team
Vi hjælper hinanden, og trives med en kultur som er uformel, hvor du kommer til at være tæt på kollegaer og ledelse. Der er kort fra tanke til handling og smidige beslutningsprocesser.

Vi forventer at du

  • er uddannet landmålingstekniker el. lign, gerne nyuddannet
  • arbejder struktureret og har god ordenssans
  • bidrager til, at opgaverne afsluttes ordentligt, med en tilfreds bygherre
  • har flair for IT, og synes det er spændende at arbejde med data og maskinstyring
  • er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • taler og skriver dansk

Hos os får du

  • løn fastsat efter dine kvalifikationer 
  • sundhedsforsikring og god pensionsordning
  • gode muligheder for efteruddannelse og videreudvikling
  • ansættelse i en virksomhed med et stærkt værdigrundlag

Kan du se dig selv i dette job, så send os endelig din ansøgning, CV og relevante bilag til hr@cj-as.dk

Du er også velkommen til at kontakte os for at høre mere om stillingen.

Hvis du vil høre mere om, hvordan hverdagen som Landmåler i Egenproduktion ser ud, så ring gerne til:

Landmåler hos Egenproduktion Fyn, Berit Bøgh, tlf.: 4258 8808

For øvrige spørgsmål om stillingen, ring da til Afdelingsleder for Egenproduktion Fredericia, Morten Svanborg, tlf.: 5364 8627 for at høre mere om jobbet.

Arbejdssted: Erritsø Møllebanke 10, 7000 Fredericia, samt på vores byggepladser primært i trekantområdet og på Vestfyn.

Alle ansøgere kan forvente en fortrolig behandling, og ansøgninger vurderes løbende, annoncen slettes, når jobbet er besat. 

 

Stillingen er slået op af Add-Wise Management på vegne af CJ A/S

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ADD-WISE MANAGEMENT ApS, Risager, 6100 Haderslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6119841

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet