Kontrolmedarbejder indenfor pensionsafkastbeskatning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en juridisk eller økonomisk baggrund? Har du lyst til at udvikle dig, og ønsker du at arbejde med et specialiseret skatteområde? Så har vi den perfekte stilling til dig.

Velkommen hos Persondata 11
I Persondata 11 har vi en stor interesse for pensionsområdet. Vi er en gruppe af forskellige faglige profiler og arbejdsmæssige erfaringer, men fælles for os er, at vi elsker en hverdag fyldt med komplekse problemstillinger, gode udviklingsmuligheder og at løse en samfundsmæssig vigtig opgave.

Vores kerneopgave er at kontrollere pensionsinstitutternes pensionsafkastbeskatning (PAL) på institutniveau. Derfor navigerer vi i krydsfeltet mellem de regnskabsmæssige, selskabsretlige og de skatteretlige aspekter i vores sagsbehandling.

Vi holder til i Port House i Fredericia, hvor vi sammen med blandt andet to andre pensionsenheder har vores dagligdag i nybyggede rammer og med en smuk udsigt over Lillebælt. Her kan vi mødes på tværs af enhederne til faglige snakke og personaleforeningens sociale arrangementer.

En arbejdsdag hos os
Din arbejdsdag vil primært bestå af kontrolarbejde og sagsbehandling. Hovedparten af vores arbejde er skrivebordskontroller, hvor vi laver juridiske og økonomiske analyser af institutternes indberettede PAL-skat. Men der vil også et par gange om året være udgående kontrolbesøg i et pensionsinstitut af 1-3 dages varighed. Arbejdsopgaverne er mange, og du vil blandt andet komme til at arbejde med:

Gennemgang af regnskaber og analysere data fra pensionsinstitutterne. Gennemskue komplekse sager og finde de væsentlige detaljer. Dataanalyse af bl.a. årsrapporter, selvangivelser og det materiale, vi modtager fra institutterne. Emnerne er f.eks. lempelse for udenlandsk betalt skat, fradragsberettigede udgifter, hensættelser, værdiansættelser og unoterede investeringer.

Skattetekniske beregninger. Du bruger dine Excel-kundskaber samt din økonomiske og/eller juridiske forståelse til at foretage korrekte beregninger.

Juridisk analyse. Du er med til at afdække nye hjørner af pensionsafkastbeskatningslovens anvendelses måder.

Sagsfremstilling, rapporter og sagsnotater. Du udarbejder sagsfremstilling med henblik på at træffe afgørelser i forbindelse med vores kontrolarbejde.

Hvem søger vi?
Der er flere indgangsvinkler til jobbet, men hvad der er særlig vigtig for os er, at du er selvstændig, har et solidt fagligt fundament i form af uddannelse og evt. erfaring, og at du har mod på at sætte dig ind i pensionsafkastbeskatning.

Derfor leder vi efter en kollega, som:

  • Tager initiativ. Du får en selvstændig stilling i en enhed, der er præget af en stor faglighed. Vi har store forventninger til de resultater, vi skal skabe sammen. Du får en grundig oplæring, mulighed for at præge din stilling og være nysgerrig på opgaven. Er du klar på den opgave?
  • Er lidt af en nørd. Vi kommer ofte ind på nye problemstillinger, juridiske og økonomiske, og skal derfor tålmodigt nørde ned i nyt stof. Og vi elsker det. Elsker du også at nørde igennem?
  • Skriver godt. Du får brug for alle dine kommunikationstalenter, da sagsbehandlingen forudsætter, at du udtrykker dig klart både på skrift og i tale, også selvom emnet kan være tungt. Således at afgørelser og andet materiale bliver forstået korrekt af pensionsinstitutterne og deres rådgivere. Måske du har erfaring med skrivearbejde?
  • Kan lide at samarbejde. Vi arbejder i teams af 3-6 personer om hver kontrolsag, hvor alle medarbejdere har forskellig faglig baggrund, og derfor kommer med forskellige inputs. Er du en teamplayer, og har du erfaring med tværfagligt arbejde?
  • Er god til Excel. Dine evner i et regneark kan gavne vores sagsbehandling. Datamaterialet, vi modtager fra pensionskasserne, kommer i Excel-format. Derfor er det vigtigt, at du kan tyde formlerne, og på den baggrund udarbejde sagsfremstilling. Er du en haj til Excel?
Der kan være forskellige indgangsvinkler til jobbet. Vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse, f.eks. cand.merc.aud., cand.merc.jur., cand.jur. eller lignede. Du kan både være nyuddannet eller have nogle års erfaring.

Det får du hos os
I Skattestyrelsen har vi stort fokus på din personlige og faglige udvikling. Men det er også vigtigt, at enderne hænger sammen, derfor får du hos os:

  • Fleksible arbejdsvilkår. Skatteministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
  • Gode udviklingsmuligheder. Både fagligt og karrieremæssigt er der gode udviklingsmuligheder i Skattestyrelsen. Såvel ledere som medarbejdere har fokus på sparring, feedback og uddannelse, og gennem Skattestyrelsens egen karriererådgivning er der mulighed for at få råd til, hvordan du tager næste skridt i karrieren hos os.
  • Et godt arbejdsmiljø. Vi har fokus på, at den enkelte medarbejder trives på jobbet, og derfor vægter vi trivsel højt. Det gælder både planlægning af opgaver, men også det sociale, som der både er fokus på i enhederne, men også på tværs i vores personaleforening.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, cv, dokumentation for uddannelse, samt yderligere relevant materiale senest d. 12. november 2023 via linket ”Søg stillingen”.

Første runde samtaler forventes afholdt torsdag den 16. november 2023 og anden runde samtaler torsdag den 23. november 2023. Til anden runde samtaler kan der blive inddraget en person- og logisk analyse i forbindelse med rekrutterings-processen.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jan Rasmussen på telefon 72 38 84 11.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Tiltrædelse den 1. januar 2024 eller snarest muligt.

Dit arbejdssted vil være Vendersgade 74, 7000 Fredericia

Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Fredericia, Vendersgade, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931493

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet