BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for administration og regnskab? Vil du være med til at gøre en forskel for botilbuddene inden for Social og Handicap? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kontorelev med speciale i offentlig administration. Tiltrædelse den 1. september 2024.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udviklende elevforløb på Social- og Handicapområdet. Her får du en solid 2-årig kontoruddannelse med fokus på økonomi, regnskab og administration, hvilket giver en alsidig kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. Som kontorelev hos os bliver du en del af et spændende arbejdsfællesskab, hvor du har rig mulighed for udvikling af både dine personlige og faglige kompetencer.
Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med høj faglighed og en arbejdsplads, der er kendetegnende ved en uformel omgangstone og humor.
Dine opgaver
Det første år: Er du ansat på Sundhedshuset, hvor du vil få økonomiopgaver, der vil give dig både bredde og dybde i din uddannelse, og du bliver under hele elevtiden tildelt egne administrative, regnskabs- og bogføringsopgaver.
Det andet år: er du ansat på Kobbelgaarden 1-3, et af vores decentrale botilbud. Her vil du skulle servicere både borgere, personale og ledelse med mangeartede opgaver, både administrative, økonomiske og praktiske opgaver.
I din elevtid få tilknyttet en fast oplæringsansvarlig (en på Sundhedshuset og en på Kobbelgaarden), som vil følge op på dine mål, uddannelsesplaner og opgaver sammen med dig. Vi vil i fællesskab gøre alt for, at du får en solid og bred viden om offentlig administration, og forhåbentlig vil du opleve et udviklende, afvekslende og lærerigt uddannelsesforløb.
Områdets øvrige medarbejdere står også til rådighed med deres erfaringer inden for de enkelte fagområder, så du får en bred indsigt i Social- og Handicapområdet i Fredericia Kommune.
Om dig
Vi forestiller os, at du er:
- Nysgerrig og har stor lyst til at lære
- Finder det spændende at arbejde på en kommunal arbejdsplads
- Har gode skriftlige og mundtlige egenskaber, da kommunikation er en stor og vigtig del af vores jobbet, eftersom vi omgås mange forskellige mennesker
- Kan lide at arbejde med tal og har naturlig flair for det
- kan se dig selv i en elevstilling, hvor næsten alt løses digitalt.
Som vores kommende elev kunne vi godt tænke os, at du reflekterer over det, du møder i hverdagen, og at du er vedholdende og ikke giver op, når der er ting, der driller eller er udfordrende.
Om oplæringsstederne
Sundhedshuset: Sundhedshuset er et stort hus og består af regionen, kommunale og private tilbud. Du kommer til at dele kontor sammen med den oplæringsansvarlige, og vil have en plads på vores kontor, på 3. sal i Bygning D.
Kobbelgaarden 1-3: Er et spændende døgntilbud for 12 + 40 borgere. Tilbuddet er fysisk opdelt, men ligger på samme matrikel, hvor borgerne på begge tilbud har hver deres lejlighed. Vi er fysisk placeret lidt uden for byen, på Thygesminde Allé. På tilbuddene er der typisk ansat pædagoger og social- og sundhedsassistenter, samt 2 administrative medarbejdere, som understøtter de andre faggrupper. Du kommer til at dele kontor med din oplæringsansvarlige, og have daglig kontakt med alle faggrupper, ledelse og borgere.
Adgangskrav
Du har inden tiltrædelsen bestået en af følgende uddannelser:
- EUX – fra en handelsskole
- HHX
- STX, HF og HTX-bevis suppleret med 5 ugers EUD-S forløb med fagretning kontor
- HG-bevis rettet mod kontor.
Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder kravene, kan du kontakte din lokale handelsskole og høre mere. Kontakt dem ligeledes, hvis du er over 25 år ved uddannelsens start. Her kan andre regler gøre sig gældende.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder, Lone Rasmussen, 2256 6249 eller oplæringsansvarlig Anja Nymann, 2246 5790.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du er over 25 år, vil du blive ansat som voksenelev.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en elevstilling på 37 timer ugentlig.
Tiltrædelse den 1. september 2024.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 25. juni 2024.
Ansøgningsfrist
16. juni 2024.
Send ansøgning online - benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Dokumentation for uddannelse skal vedhæftes. Vedhæft også gerne udtalelser o. lign.
Har du ikke dit eksamensbevis endnu, skal du skrive det i din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059285