Konstruktionsingeniør med stærke samarbejdsevner

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for design af konstruktioner? Så er det måske dig, vi har brug for?

Hos Artelia | Syddanmark er projekterne mange, og vi er derfor på udkig efter nye kolleger, der vil være med til at præge udviklingen på et regionskontor i vækst. Vil du være med?

Vi har brug for en engageret konstruktionsingeniør med stærke samarbejdsevner, erfaring fra rådgiverbranchen og lyst til at gå forrest i projekteringen af alle former for konstruktioner. Du vil samtidig fungere som sparringspartner og mentor for afdelingens yngre ingeniører, og det falder dig naturligt at holde dig opdateret med den seneste udvikling inden for dit fag.

Artelia har stor ekspertise i alle former for konstruktioner. Vi har været med til at opføre alt fra spektakulære byggerier som Den Blå Planet og Amager Bakke til boliger, hospitaler og firmadomiciler. Vi kan derfor tilbyde dig en hverdag med stor variation i arbejdsopgaverne, hvor projekterne varierer i både størrelse, type og kompleksitet.

Vi har nogle af branchens mest garvede specialister inden for konstruktioner. Disse specialister vil være dine direkte sparringspartnere og sikre din faglige udvikling inden for området.

Artelia har et stærkt fagligt miljø med flere certificerede statikere, og vi er forrest i feltet inden for digitale løsninger. Hvis du selv er certificeret statiker, er det et plus, men ikke et krav.

Hos Artelia har vi veldefinerede karriereveje og jobfunktioner. Der er plads til at finde en vej, som giver værdi for den enkelte. Alle har deres egne unikke spidskompetencer og ambitioner. Vi mener, at det giver bedst værdi og arbejdsglæde for alle at arbejde med disse, og at den enkelte kan være med til at forme sin egen rolle i videst muligt omfang.

Vi forventer af vores ledere, at de skal kunne se medarbejdernes individuelle kompetencer og fremme potentialet hos den enkelte. Ligeledes forventer vi, at arbejdsmængden løbende afstemmes med medarbejderne. Vi tager kun opgaver ind, som vi har kapacitet til. Når det er sagt, så er der travlt i branchen, og vi mangler aldrig arbejde.

Vi mener det dybt seriøst, når vi siger, det skal være sjovt at gå på arbejde. Både i dagligdagen, men også uden for arbejdstid, hvor der er et væld af muligheder for at dyrke sammenholdet med kolleger. Som en fast del af vores kultur, inviteres alle medarbejdere hvert år med på en skitur i foråret og en studietur i efteråret. Studieturen går til en europæisk storby, hvor vi får faglig inspiration om dagen, og spiser og fester sammen om aftenen. Samtidig driver vores medarbejdere talrige aktiviteter, som Artelia støtter. Det er kulturklubber, strikkeselskaber, e-sport, fodbold, golf, cykling og meget andet.

Det handler om at have det sjovt sammen, men vi værdsætter også de stærke personlige relationer, da vi ved, at de bidrager til videndeling, godt samarbejde og succesfulde projekter. Vi ønsker ikke at have siloer, men derimod en stærk holdånd, hvor vi er sammen om de gode løsninger.

Er det noget for dig?
Giv os et kald, hvis jobbet lyder interessant, så tager vi en kop kaffe – samtaler afholdes løbende.

Din profil

  • Du er uddannet diplom- eller civilingeniør med speciale i bærende konstruktioner og min. 8-10 års erfaring som konstruktionsingeniør fra rådgivende ingeniørvirksomhed.
  • Du er en holdspiller med god statisk forståelse og har god viden inden for konstruktionsfaget og forskellige konstruktionsmaterialer.
  • Du har en praktisk tilgang til opgaverne og forstår at tilpasse leverancerne til kundernes behov.
  • Du er god til at strukturere eget arbejde, er engageret og ansvarsbevidst.
  • Du er udadvendt og søger nemt nye relationer og viden.
  • Du har ambitioner om faglig og personlig udvikling.
  • Du taler, skriver og forstår dansk.

Dine primære arbejdsområder

  • Varetagelse af projektering og udarbejdelse af statisk dokumentation og beregninger
  • Opfølgning under udførelse
  • Sparringspartner og mentor for yngre ingeniører
  • Medvirke til den faglige udvikling i afdelingen.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Artelia A/S, Buddingevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034598

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet