Kompagnichef for Communications and Information Systems kompagniet (CISKMP) ved 1. Føringsstøttebataljon

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at stå i spidsen for et professionelt og specialiseret kompagni med mange opgaver i national og international regi?

Om os

1. Føringsstøttebataljon er den operative bataljon under 1. Brigade, der er ansvarlig for brigadens samlede føringsstøtte. Bataljonen består af et stabskompagni (STKMP), en communications and information systems kompagni (CISKMP) og en stab (ST). Materielmæssigt opbygges 1. Føringsstøttebataljon med EAGLE 4, PIRANHA 3/5, nye SCANIA lastbiler og CIS-containere som højteknologiske CIS- og føringsplatforme.

STKMP, CISKMP og ST indgår i 1. Brigades operative opgaveløsning og dermed også i 1. Brigades uddannelsesaktiviteter på lige fod med de øvrige bataljoner. I løbet af 2023 har bataljonen været under hastig udvikling inden for indsættelse under taktiske aktiviteter, herunder særligt i forbindelse med implementering af brigadens føringskoncept, hvor bataljonen blandt andet leverer brigadens føringsinstallationer, tactical radio teams samt CIS-grupper til brigaden og de øvrige dispositionsenheder.

CISKMP består af en kommandodeling, et antal CIS-delinger og et systemkontrolelement. CISKMP operative opgave er at samvirke med 1. Brigades føringsinstallationer og øvrige bataljoner samt støtte bataljonsstaben med rådgivning inden for CIS. Under indsættelse er CISKMP opdelt og indsat i hele 1. Brigades rum, hvilket stiller store krav til enkeltmand og førerpersonel på alle niveauer. CISKMP bidrager desuden med soldater, viden og ekspertise i mange af hærens internationale missioner, herunder til NATO Readiness Initative 2024 og NATO Force Model 2025.

CISKMP har i alt 166 stillinger. Soldaterne er veluddannede specialister, hvor mange har en bred vifte af IT-kompetencer (IT-supportere og IT-teknikere). Hertil kommer, at bataljonens soldater forventes som minimum at besidde de samme soldatermæssige færdigheder som 1. Brigades øvrige soldater for at agere selvstændigt eller underlagt øvrige af 1. Brigades bataljoner.


Om stillingen

Kompagnichefen har det ledelses- og føringsmæssige ansvar. Det omfatter bl.a. ansvaret for soldaterne, uddannelsen, materiellet, økonomien og øvrige tildelte ressourcer. Dine opgaver omfatter – i samarbejde med soldaterne og kollegaer i bataljonen – planlægning, tilrettelæggelse, indsættelse og kontrol af CIS-enheder og – elementer til støtte for 1. Brigades enheder. I udøvelse af dit chefvirke støttes du kompagnibefalingsmanden, næstkommanderende og kompagniets øvrige førere samt dine kommende kollegaer på tværs af 1. Føringsstøttebataljon.

Kompagniet består af fagligt dygtige og på hver deres områder kompetente soldater. Samtidig er CISKMP under opbygning, hvor du som chef forventes at ansætte, uddanne og fagligt udvikle soldaterne gennem bl.a. øvelsesaktiviteter, enkeltmandsuddannelse og tjeneste. Som chef for CISKMP er du tillige 1. Føringsstøttebataljons faglige ekspertise og teknisk/taktisk rådgiver inden for CIS, ligesom du bidrager til udvikling af føringsstøttekoncepten.

Stilingen indeholder et større antal øvelser i ind- og udland, hvor du forventes at deltage.



Om dig

Du er kaptajn og har stor interesse for føringsstøtte på brigade-, bataljons- og kompagniniveau. Du kan med fordel tidligere have gjort tjeneste inden for operativ CIS, men det er ikke afgørende for succes i stillingen. Har du ikke de nødvendige CIS-uddannelser, så sammensætter vi i fællesskab en uddannelsespakke.

Det er væsentligt, at du forstår at skabe overblik, sætte retningen og træffe beslutninger for uddannelse og indsættelse af CIS-enhederne, herunder foretage den nødvendige styring, prioritering og ledelse under hensyntagen til enhedernes og soldaternes individuelle behov og de forskelligartede opgaver.
Bataljonen og kompagniet er under stærk udvikling og erfaringsopbygning, hvor der ikke altid kan findes svar i fx uddannelsesgrundlag eller doktrin. Det forudsætter derfor, at du motiveres af selv at have stor indflydelse på opgaveløsningen samt at du kan omsætte de løbende erfaringer og dermed fortsat videreudvikle kompagniet og dine enheder.

Soldaterne i kompagniet og dine kollegaer i bataljonen forventer, at din ledelsesstil er inkluderende for derved at udnytte menneskelige, faglige og rådige materielmæssige ressourcer bedst muligt i forbindelse med opgaveløsninger. Din berøringsflade vil internt være med staben i bataljonen, stabskompagniet, mange af 1. Brigades enheder og eksternt med Føringsstøtteregimentets øvrige bataljoner. Du forventes derfor at kommunikere ærligt, klart og entydigt både indad og udad. Din brede berøringsflade stiller samtidig store krav til fleksible samarbejdsevner med høj grad af loyalitet over for soldaterne i CISKMP.

Du vil ofte befinde dig i et krydsfelt mellem eksterne ambitioner og opgaveløsninger vs stabilitet og kompetenceopbygning samt udvikling af kompagniet. Det kræver, at du kan træffe velovervejede og hurtige beslutninger, men også at du kan give en åben og konstruktiv rådgivning til bataljonen og brigaden om mulige løsninger.
Det er væsentligt at du – når situationen tillader det – involverer kompagniets nøglepersonel i beslutningsprocesser. Det forventes, at du naturligt inddrager kompagnibefalingsmanden i dine overvejelser, beslutninger og ledelsesopgaver.

Er du den rette chef for CISKMP, garanteres du til gengæld en af de mest spændende underafdelingschefstillinger, hvor selvstændighed, ansvar, handlekraft og udviklingsmuligheder er dominerende. Du vil i hverdagens ledelse og føring af CISKMP blive støttet af fagligt kompetente, engagerede og professionelle soldater på alle niveauer. I kompagniet vægtes og dyrkes omgangstonen, stemningen, samarbejdet og miljøet – hvilket gør, at CISKMP betragtes som en attraktiv arbejdsplads.

Der er tale om en fast stilling med tjeneste ved Føringsstøtteregimentet med fast tjenestested i Fredericia.


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Der vil være god mulighed for at forhandle et individuelt tillæg under hensyntagen til dine kvalifikationer.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret. Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 1.Føringsstøttebataljon OL Henrik Riedel på mail: FSR-1B-CH@mil.dk eller mobil 40 45 32 56.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk

Ansøgningsfristen er den 10. december 2023.

Jobsamtaler forventes afholdt i uge 50 med henblik på besættelse af stillingen snarest muligt.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FØRINGSSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet og dets enheder leverer føringsstøtte efter anmodning. Føringsstøtte dækker over hovedkvarters- (HQ) og Communication and Information Systems (CIS). Føringsstøtteregimentet leverer operativ føringsstøtte til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando i både
nationale, internationale og multinationale operationer.
Derudover indgår Deployable Communication and Information Systems Module (DCM) i 1st NATO Signal Battalion og løser CIS-opgaver under NATO indsættelser.
En række af regimentets enheder indgår i beredskab og leverer situationsbestemt støtte til det nationale beredskab. Derudover gennemfører regimentet Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt fungerer som kompetencecenter for fjernundervisning i Hæren.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ryes kaserne, Treldevej , 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948875

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet