Kommunikations- og pressechef til Fredericia Kommune - Skab tryghed gennem stærke relationer!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gøre borgere, medarbejdere og virksomheder stolte af Fredericia Kommune? Har du gennemslagskraft, og er du vant til at opbygge og vedligeholde relationer til både eksterne og interne samarbejdspartnere? 
Har du erfaring med strategisk kommunikation, og har du en bred kommunikationsfaglig fundering? Hvis du kan svare ja til dette, er det dig, vi søger!

Til at erstatte en dygtig kommunikationsrådgiver, som desværre er stoppet, søger vi en engageret kommunikations- og pressechef til Fredericia Kommunes kommunikationsafdeling. Som kommunikations- og pressechef vil du have en central rolle i at understøtte organisationen og det politiske niveau og herigennem skabe tryghed hele vejen rundt i organisationen.

Du vil komme til at indgå i afdelingen Byrådssekretariat og Kommunikation, som er del af en af kommunaldirektørens stabe, Politik, Strategi og Jura. Vi sidder fysisk placeret på direktionsgangen, hvor borgmesteren også har sit kontor. I Byrådssekretariat og Kommunikation er der i alt 10 medarbejdere, og du vil komme til at indgå i et team på tre kommunikationsrådgivere, som tilsammen betjener hele Fredericia Kommune ift. både strategisk kommunikation, rådgivning af politikere og direktion, SoMe, udviklingsopgaver og større projekter m.v. Du har sammen med resten af kommunikationsteamet reference til lederen for Byrådssekretariat og Kommunikation. 

Ansvarsområder

  • I samarbejde med dine kolleger i Kommunikation at realisere kommunens kommunikationsstrategi
  • Håndtere kommunens offentlige image og være talsperson for kommunen i krisesituationer
  • Opbygge og vedligeholde stærke relationer til medierne 
  • Rådgive direktionen og den strategiske chefgruppe ift. bl.a. krisekommunikation
  • Indgå i den daglige drift i kommunikationstemaet: pressemeddelelser, taler, SoMe-opslag etc.

Kvalifikationer

  • Relevant journalistisk uddannelse eller tilsvarende akademisk baggrund
  • Evne til at formidle komplekse emner på en letforståelig måde 
  • Fremragende skrivefærdigheder – klarhed, konsistens og korrekthed
  • Interesse for og forståelse af politiske processer samt strategisk overblik
  • Ordentlig, kreativ og visionær tilgang til kommunikationsarbejdet.

Vil du vide mere
Kontakt leder af Byrådssekretariat og Kommunikation Kristine Toullec, 2224 4972, mail: kristine.toullec@fredericia.dk.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Tiltrædelse 10. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at holde 1. ansættelsessamtale den 19. august 2024 og 2. ansættelsessamtale den 22. august 2024. Mellem de to samtaler skal du løse en opgave og udføre en personlighedstest.

Ansøgningsfrist
8. august 2024.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6067615

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet