BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Rigtig mange af vores kollegaer giver udtryk for, at de nogle gange synes det er svært at gennemskue de virkelig mange spændende jobmuligheder, som der findes. Kunne du tænke dig at gøre en reel forskel for dine kollegaer inden for karriereudvikling og fastholdelse, ved blandt andet at vise dem mulighederne, der kan være med til at udvikle og fastholde dem? Så har vi stillingen til dig.
Om os
Center for Koordination og Styring i Forsvarsministeriets Personalestyrelse har netop oprettet et kontor med en udviklings- og planlægningssektion, hvor data, analyse og udvikling kobles tættere sammen. I kontoret indgår også en sektion med opgave at gennemføre al HR forligsimplementering, herunder indgår også pilotprojektet vedrørende dialogbaserede karriereplaner ved Jydske Dragonregiment og Føringsstøtteregimentet.
Vi i pilotprojektet arbejder fra tre forskellige lokationer, og har derfor fokus på at dele viden og sparre med hinanden for at finde de bedste løsninger. Vores arbejde er pt. meget udviklingspræget, men vil over tid gå mere ind i en driftsfase.
Kendetegnet for vores team er, at vi gerne vil bidrage til at fastholde medarbejdere i Forsvaret. Vi har en professionel tilgang til projektet, men en uformel tone. Du vil sammen med en kollega, blive en del af det eksisterende karriererådgiver-team på to medarbejdere ved myndigheden.
Føringsstøtteregimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet og dets enheder leverer føringsstøtte efter anmodning. Føringsstøtte dækker over hovedkvarters- (HQ) og Communication and Information Systems (CIS). Føringsstøtteregimentet leverer operativ føringsstøtte til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando i både nationale, internationale og multinationale operationer. Derudover indgår Deployable Communication and Information Systems Module (DCM) i 1st NATO Signal Battalion og løser CIS-opgaver under NATO indsættelser. En række af regimentets enheder indgår i beredskab og leverer situationsbestemt støtte til det nationale beredskab. Derudover gennemfører regimentet Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt fungerer som kompetencecenter for fjernundervisning i Hæren.
Om stillingen
Stillingerne som karriererådgivere har eksisteret i 2 år, hvor der har været gennemført et pilotprojekt med dialogbaseret karriereplan for militært ansatte. Det forventes, at mange aspekter, processer og værktøjer fra pilotprojektet, vil blive anvendt ved en udrulning af dialogbaserede karriereplaner til hele Forsvaret.
Hovedopgaven for den nye karriererådgiver vil være, at afslutte pilotprojektet, og være medansvarlig for udrulningen af den endelige model for dialogbaserede karriereplaner ved Føringsstøtteregimentet. Jobbet vil yderligere give dig mulighed for, at arbejde på styrelsesniveau, hvor arbejdet med strategisk HR er en del af hverdagen.
Stillingens primære arbejdsområder:
• Bidrage til den fortsatte udvikling af pilotprojekt karriere- og tjenesteplaner ved Føringsstøtteregimentet.
• Vedligeholdelse af diverse værktøjer til pilotprojektet.
• Støtte ind med processer og praksis, der hjælper chefer og ledere i forvaltningen med henblik på, at få guidet medarbejdere i de mest optimale stillinger, holdt op mod kompetencer.
• Endvidere at bidrage med at tydeliggøre karriere- og uddannelsesspor ved Føringsstøtteregimentet, og støtte med processer, der sikre fælles forståelse og viden omkring karrieremuligheder i organisationen, for både ledere og medarbejdere.
• Medansvarlig for planlægning og gennemførelse af bemandingsmøder. Herunder dokumentation.
• Medansvarlig for implementering af Forsvarets nye koncept for karriere- og tjenesteplaner ved Føringsstøtteregimentet.
• Udfærdige stillingsannoncer, behandle søgeordre, gennemfører screeninger af kandidater, udfærdige afslag og ansættelsesbreve, for efterfølgende at rapporterer til lønenheden Forsvarets Regnskabstjeneste.
• Ansvarlig for uddannelse af kommende karrieresamtaleledere samt forberedelse af medarbejdere til deres karrieresamtaler.
• Gennemføre interviews med medarbejdere på tværs af alle niveauer samt gennemføre analyser og rapportering.
• Sparre og vejlede DPO (Data Protection Officer) i sager vedr. GDPR.
• Medansvarlig for operationalisering af diverse HR opgaver i tæt koordination med Føringsstøtteregimentet HR-partnere.
Stillingen som karriererådgiver kræver gode sociale egenskaber og evnen til at skabe relationer, da du kommer til at arbejde tværfagligt, på alle niveauer. Stillingen er et godt springbræt til at skabe mere viden og forståelse for hvordan Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Føringsstøtteregimentet samarbejder. Der vil i det daglige være et tæt og direkte samarbejde med S1 FSR (Føringsstøtteregimentets administrative sektion i staben), som også giver opgaver relateret til projektet. Du skal være med til at sikre, og støtte Føringsstøtteregimentet i, at nå de mål, som er fastsat i projektet.
Er du interesseret i at gøre karriere inden for HR i Forsvaret, er stillingen en god mulighed for, både at få indblik i HR praksis og personelforvaltning i Forsvaret, men også en god mulighed for at videreudvikle egne kompetencer, til en videre karriere inden for HR-sporet.
Ved udløb af pilotprojektet vil stillingen umiddelbart blive overført til at indgå i rammen af det nye bemandingssystem, som er vedtaget i forbindelse med forsvarsforligets delaftale 1.
Om dig
Du er seniorsergent. Alternativt erfaren oversergent klar til udnævnelse til seniorsergent. Det er et plus hvis du kender til Føringsstøtteregimentet og mulighederne for karriere på flere niveauer.
Du evner at skabe og vedligeholde relationer til kollegaer på alle niveauer i organisationen.
Du skal kunne samarbejde med alle og det er derfor vigtigt at, du besidder en god evne til at kommunikere med alle grader på forskellige niveauer.
Du har et godt kendskab til eller interesse for Hærens uddannelser. Herudover prioriterer vi, at du er udadvendt, og fordi du skal kunne dykke ned i personelmapper mv., skal du også have styr på IT. Såfremt du har erfaring med at arbejde i SAP, Workzone og BAS er det en fordel.
Da du får adgang til personfølsomme oplysninger, skal du kunne sagsbehandle med en professionel tilgang til dit arbejde, samt have en høj grad af integritet.
Vi samarbejder naturligvis på tværs af sektionen og i teamet, men det er nødvendigt at du kan arbejde selvstændigt med en opgave. Både de opgaver du selv identificerer, men også dem som du modtager fra regimentet eller fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med HR. Alternativt forventer vi du har interessen, og hurtig kan oplæres.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er også slået op civilt.
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oberstløjtnant Kenneth Strøm på FPS-KJS@FIIN.dk eller mobil 407 407 20.
Ønsker du information om HR ved FSR kan du kontakte chefen for Personelsektionen Kaptajn Kasper Berg Jerner på mail fsr-s1-01@mil.dk eller på mobil: 41 72 92 99.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.
Ansøgningsfristen er den 3. marts 2024. Ansættelsessamtaler planlægges gennemført i forlængelse heraf. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt efter nærmere aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og ministerområdets øvrige myndigheder løser nogle helt særlige opgaver for rigets sikkerhed – nogle gange med livet som indsats. Vi bidrager til den operative kerneopgave ved at rekruttere og fastholde kompetente mænd og kvinder til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger. Og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Det stiller særlige krav til os som HR-organisation.
Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Det kræver, at vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med specialer inden for militærfaglighed, psykologi, rekruttering, marketing, arbejdsmiljø, jura, mangfoldighed og meget mere. Og vi står klar, når det gælder - også uden for almindelig åbningstid. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Vi er en udviklingsivrig arbejdsplads, hvor ansvar følger initiativ, og hvor dagene sjældent ligner hinanden. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Og den faglige udvikling følger med. Vi er en travl arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab. Det har vi også brug for – Danmarks sikkerhed kræver mere end almindelig HR.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ryes kaserne, Treldevej , 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994229