BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en kantinemedarbejder på deltid (30 timer pr. uge), der kan hjælpe til i vores travle kantine, hvor vi dagligt bespiser beboere på skolehjemmet, skolens elever, kursister og ansatte.
Du vil bl.a. skulle stå for bagning af kager og brød, hjælpe til i det varme køkken, pakke bestillinger til kursusopstarter og møder samt hjælpe til med øvrige opgaver i kantinen.
Jobbet
Jobbet vil bl.a. indeholde følgende opgaver:
- Bage kager og brød
- Hjælpe med tilberedning af både varme og kolde retter
- Rengøre og vedligeholde kaffeautomater
- Pakke bestillinger til kursusopstarter og møder
- Opfyldning af mad i morgenmadsbuffeten
- Hjælpe med ekspeditioner i kassen
- Hjælpe med opvask og rengøring
- Afløse ved andres fravær
- Rengøring
Den faste arbejdstid er fra kl. 7:00-13:00
Dine kvalifikationer
Vi forventer at du har erfaring inden for branchen. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være ernæringsassistent, gastronom eller lign. Derudover forventer vi, at du
- er serviceminded og imødekommende
- kan udvise ansvarsfølelse og engagement i arbejdets udførelse
- er god til at bevare overblikket og kan handle selvstændigt
- er fleksibel og omstillingsparat
Om os
EUC Lillebælt er en erhvervsskole, der udbyder forskellige tekniske erhvervsuddannelser, HTX, samt en række AMU-kurser. Vi er cirka 160 medarbejdere og har 900 årselever. Derudover har vi et skolehjem med 126 værelser.
I kantinen er vi et team på 6 personer, som yder service i forhold til studerende, kursister, medarbejdere og eksterne kunder. Til eleverne på skolehjemmet sørger vi for mad til morgen, middag og aften.
Løn og ansættelsesforhold
Løn, pension og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem skatteministeriet og Kost- og ernæringsforbundet.
Tiltrædelse 1. marts 2024 eller efter aftale.
Yderligere informationer
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kantineleder Tove Lorentzen på tlf. 2916 7805 eller mail tol@eucl.dk.
Ansøgning
Ansøgningen skal foregå via skolens hjemmeside og være os i hænde senest den 4. januar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
EUC Lillebælt, Teknikervej, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958857