Ønsker du faglige udfordringer i en dynamisk enhed med satellit og IT materiel, stor frihedsgrad i arbejdets udførelse og en god uformel kollegial tone?
Så er Føringsstøtteregimentet i Fredericia enheden, du drømmer om at blive en del af!
Om os
Føringsstøtteregimentet er organiseret med en stab, to Føringsstøttebataljoner, en CIS Operationsstøttebataljon og en bataljon til støtte for Headquarters Multinational Division North (HQ MND N) i Adazi, Letland.
Regimentet har regimentsledelsen og bataljonerne placeret på Ryes Kaserne i Fredericia og har derudover enheder placeret i Haderslev, Skrydstrup, Karup, Aalborg og Høvelte.
Regimentet leverer føringsstøtte til Forsvarets øvrige myndigheder og enheder og bidrager således i væsentlig grad til det samlede forsvars løsning af både nationale og internationale opgaver.
Alt inklusive består regimentet af cirka 700 medarbejdere, hvoraf langt hovedparten er fastansatte soldater. I den samlede styrke indgår cirka 100 værnepligtige.
Om stillingen
De væsentligste arbejdsopgaver inden for fagområdet IT er sammen med dine kolleger at…
klargøre, opsætte og vedligeholde vores IT udstyr og andet materiel både i garnisons og under feltforhold, hvor vi i felten leverer professionel støtte til Forsvarets operative enheder. Det gør vi både på internationale missioner og øvelser i ind og udland.
Som IT-supporter er det primært, server, arbejdsstationer og datadelen der arbejdes med, men er også opgaver inden for netværksområdet.
Alle arbejdsopgaver løses i rammen af den CIS-enhed som man indgår i. Vores succes måles direkte i de feedback, vi får i forbindelse med missionerne, samt den efterspørgsel, der er på vores kapaciteter.
Stillingerne placeret i 1 og 2 FØSTBTN, samt CSBn MNDN.
Om dig
Du skal have en IT supporter uddannelse eller være i gang med den, have gennemført Hærens Basis Uddannelse (HBU) eller Cyberværnepligtigt, samt have erhvervet kørekort til personbil B.
Mangler du hele eller dele af militær basis uddannelse og dele af IT supporter uddannelsen, kan du stadig ansættes – du skal dog være indstillet på at du at du ansættes på uddannelses aftale/-r, hvor du skal gennemføre resterene militær uddannelse og færdiggøre din IT-supporter uddannelse.
Når du har fået svenderev som IT-supporter skal du være indstillet på løbende at deltage på kurser og videreuddannelse for at blive opkvalificeret på netop de systemer, der anvendes i Hæren.
Du skal endvidere være udsendelsesparat og altid kunne honorere Forsvarets fysiske og lægelige krav til operativt personel.
Du skal være god til at samarbejde, have en professionel indstilling til opgaveløsninger og være fleksibelt indstillet både hvad angår arbejdstider og skiftende vilkår for opgaveløsninger.
Du er omstillingsberedt, fleksibel og du trives i både faste rammer ramme, men også, inden for givne regler, en varieret hverdag.
Ønskelige erfaringer:
• Har tidligere arbejdet med CISCO-produkter; routere, switche og firewalls samt forsvarets krypto-produkter.
• Har arbejdet i operativt miljø, med forståelse for vilkårene som operativt indsat, med høj latency og begrænset båndbredde.
• Det vil endvidere være en fordel hvis du har kendskab til NATO og FMI KAKI netværksmiljøer.
De tre vigtigste FOKUS kompetencer er: Faglighed, Fleksibilitet og Initiativ.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
CS
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
HKKF
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR-sagsbehandler seniorsergent Ib S. Larsen på tlf. 72 81 61 25.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 93 20.
Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 6. januar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FØRINGSSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet og dets enheder leverer føringsstøtte efter anmodning. Føringsstøtte dækker over hovedkvarters- (HQ) og Communication and Information Systems (CIS). Føringsstøtteregimentet leverer operativ føringsstøtte til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando i både nationale, internationale og multinationale operationer.
Derudover indgår Deployable Communication and Information Systems Module (DCM) i 1st NATO Signal Battalion og løser CIS-opgaver under NATO indsættelser.
En række af regimentets enheder indgår i beredskab og leverer situationsbestemt støtte til det nationale beredskab. Derudover gennemfører regimentet Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt fungerer som kompetencecenter for fjernundervisning i Hæren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ryes kaserne, Treldevej , 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6150710