IT-datatekniker til Electronic Warfare Kompagniet, Efterretningsregimentet i Fredericia

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Brænder du for informationsteknologi? Er du serviceminded, ansvarsbevist og fleksibel?

Så er det måske dig, vi søger som IT- datateknikker


Om os


Electronic Warfare Kompagniets opgave er efterretningsindhentning i det elektromagnetiske spektrum.

Kompagniet hører under 1. Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon, der er en operativ bataljon under 1. Brigade med ansvar for brigadens efterretningstjeneste, herunder overvågning og opklaring.

Kompagniet løser opgaver for flere værn og myndigheder både internationalt og nationalt. Kompagniet er beliggende i Fredericia.

Kompagniets opgaver løses i samarbejde på tværs af funktioner og rang, hvor troværdighed, ansvarlighed og professionalisme altid er grundlæggende elementer. Sammenholdet internt og på tværs af personelgrupper vægtes højt og understøttes af sociale aktiviteter i og uden for arbejdstiden.


Om stillingen


Som IT-datatekniker ved EWKMP vil din primære opgave være at konfigurere, vedligeholde og fejlfinde på enhedens serverløsninger og LAN- og WAN-netværk. Udvikling og design af enhedens IT-systemer vil du ligeledes blive inddraget i.

Du skal klargøre, opstille og drifte administrative og operative IT-systemer i den hjemlige struktur, under øvelser og i internationale missioner.

Herunder skal du varetage opgaveløsninger som 2. og 3. level support på operative systemer, der vil bestå i at identificere og udbedre fejl i samarbejde med EWKMP andre specialister.

Tonen er uformel og atmosfæren er præget af den seriøsitet, som det kræves af en god kollega, men samtidig foregår det med højt humør, rummelighed og plads til forskelligheder. Uanset, så er den enkelte medarbejders engagement en forudsætning for en tilfredsstillende opgaveløsning.

I perioder optjenes en del merarbejde, men generelt er der gode muligheder for efterfølgende afvikling.

Der vil være rig mulighed for kompetenceudvikling i stillingen, idet vi hele tiden forsøger at opretholde et højt fagligt niveau, har fokus på vedligeholdende uddannelse og samtidig vil være på forkant med nyeste teknologier inden for IT.


Om dig


Du er konstabel/overkonstabel med en faglig uddannelse som IT-datatekniker eller tilsvarende civil uddannelse.

Hvis du ikke allerede er IT-datatekniker skal du være forberedt på at gennemgå uddannelsen på baggrund af en uddannelsesaftale, der vil blive udfærdiget i forbindelse med din ansættelse.

Vi har en omskiftelig hverdag. Vi forventer derfor, at du løbende tilpasser dig ændrede krav og vilkår i opgaveløsningen samt udviser parathed til at gøre tingene på nye måder.

Derudover er du selvstændig og kan aktivt tage del i din personlige og faglige udvikling. Vi forventer tillige, at du opsøger nyeste viden og dygtiggør dig inden for dit speciale samt, at du uopfordret kan igangsætte opgaveløsninger, som bidrager til den fælles opgaveløsning.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til CTS/YHM – COSMIC TOP SECRET/Yderst hemmeligt.


Ansættelsesvilkår


Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte GF/CIS på
telefon 72 82 95 15; mail: EFR-1B-203B@fiin.dk. Alternativt kontaktes KMPBM/EWKMP på telefon
40 49 47 75; mail: EFR-1B-201A@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 14. januar 2024 og samtaler gennemføres løbende og umiddelbart efter sidste frist for ansøgning.

Stillingen er til besættelse 1. februar 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.
EWKMP er placeret i Fredericia.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredericia Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ryes kaserne, Treldevej , 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952933

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet