PASSIONERET KOK TIL RESTAURANT RYES, BEST WESTERN PLUS HOTEL FREDERICIA
På Restaurant Ryes søger vi en passioneret og innovativ kok, der vil være med til at sætte en ny standard og videreudvikle vores gastronomiske retning.
Vi har overenskomst, er medlem af HORESTA og har ordnede arbejdsforhold. Vi tilbyder nu en attraktiv stilling som kok, med en god lønpakke og muligheden for at blive en del af en stor og dynamisk organisation med højt til loftet.
Vores nye kok bliver en del af et professionelt og passioneret køkkenteam på 16 personer, som dagligt ledes af vores dygtige køkkenchef som er tidligere Michelin-kok. Vores køkken er ambitiøst og sigter efter at blive anerkendt som en gastronomisk spydspids i Trekantområdet.
Stilen er nynordisk men influeret af det franske grundkøkken, og trækker nostalgiske tråde til gamle danske retter og tilberedningsteknikker, som genfortolkes og anrettes med elegance. Begreber som økologi, lokale råvarer/producenter og bæredygtighed er nøgleord i vores køkken.
Vores organisation er flad og vejen fra ide til handling er kort. Involvering og medansvar er en naturlighed; der skal være plads til at lege og eksperimentere, og dine idéer er mere end velkomne.
Hver dag, når vi møder ind, har vi to altoverskyggende mål: At skabe den absolut bedste arbejdsplads for os selv og, at levere de bedst mulige gastronomiske oplevelser for vores gæster.
Vi forventer:
- Du har stor interesse og nysgerrighed for gastronomiske tendenser, og du har fingeren på pulsen i forhold til, hvad moderne hotel-/restaurantgæster forventer.
- Du har naturligvis erfaring som kok.
- Du er kvalitetsbevidst, passioneret og har en faglig stolthed samt har en innovativ tilgang til faget.
- Du er positiv og trives i et køkken med mange kollegaer.
- Du har erfaring med at planlægge og strukturere den daglige produktion.
- Du har lyst til at bidrage aktivt til en enestående restaurantoplevelse.
Du får:
- 4-stjernet morgen-, middag-, og aftensmad
- Attraktiv vagtplan med fri hver 2. weekend
- Overenskomst
- Fri adgang til svømmehal og fitnesscenter
- Attraktiv lønpakke
- Faglig udvikling og kollegaer med et højt fagligt niveau
- Rabatter på restaurant- og hotelophold i Best Western koncernen.
Vil du vide mere?
For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Køkkenchef Thomas Borch
på tlf.: 60550494.
Vi behandler ansøgningerne løbende, så kontakt os eller send gerne din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Best Western Plus Hotel Fredericia som arbejdsplads
Som et 4-stjernet konferencehotel giver vi dig den bedste mulighed for at komme videre i din karriere i professionelle omgivelser. Dine veluddannede kollegaer bidrager med et godt arbejdsmiljø kombineret med høj servicestandard. Der er gode muligheder for at bo i Fredericias smukke omgivelser, centralt i landet.
Vi ser dig som den individuelle, du er, og derfor skaber vi et arbejdsmiljø, hvor du kan være dig selv og føle dig hjemme. For vi ved, at når du føler dig hjemme, har du evnen til at få vores gæster til at føle sig på samme måde. Dette er essensen af, hvad Hotel Fredericia handler om.
HALBERG HOTELS
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredericia Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Hotel Fredericia A/S, Vestre Ringvej , 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/66d9bf3e-e074-47c8-bcd1-bc17f4a40ea6